20. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havregården nomineret til Røde Kors pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havregården nomineret til Røde Kors pris
Gribskov - 12. marts 2018 kl. 14:43
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle ansatte og elever på Havregården Kostskole i Smidstrup i Nordsjælland skal lære førstehjælp. Det store førstehjælpsfokus har gjort, at Havregården Kostskole er nomineret til Røde Kors Førstehjælpsprisen 2018.

I foråret 2017 blev alle medarbejderne på Havregården Kostskole i Smidstrup ved Gilleleje sendt på førstehjælpskursus. Og de skal løbende have det genopfrisket.

Derudover modtager eleverne undervisning i førstehjælp. De bliver undervist i hjerte-lunge-redning, men også i behandling af småskader. Kostskolen har tilmed anskaffet sig en hjertestarter, der hænger på skolens matrikel.

- Vi har fokus på førstehjælp for at skabe tryghed for vores medarbejdere og elever. Da de fleste ulykker sker i hjemmet, og da eleverne bor her, gav det bare rigtig god mening at inddrage dem i førstehjælpen også. Derudover vil vi gerne lære vores børn at tage vare på sig selv og på andre - her er førstehjælp en vigtig del, siger forstander på Havregården Kostskole, Morten Jørgensen, i en pressemeddelelse

Og for den indsats er Havregården Kostskole nu nomineret til Røde Kors Førstehjælpsprisen 2018, som Røde Kors uddeler 22. marts i København. Det er en pris, der går til en arbejdsplads, som gør en ekstra indsats for at indføre førstehjælp.

- Det er flot, at Havregården Kostskole arbejder så målrettet med førstehjælp, og det er med til at øge trygheden på skolen for både medarbejdere og elever. Derudover er deres hjertestarter en styrke for hele lokalsamfundet, da den er placeret nær et sommerhusområde, hvor der bor mange ældre. Det er meget imponerende," siger generalsekretær fra Røde Kors, Anders Ladekarl, om baggrunden for kostskolens nominering.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk