17. juni 2021
Frivillige arbejder på at få et nyt tog på skinnerne ved Tisvildeleje Station, så sommerunderholdning kan fortsætte der. Foto: Camilla Nissen.
Frivillige arbejder på at få et nyt tog på skinnerne ved Tisvildeleje Station, så sommerunderholdning kan fortsætte der. Foto: Camilla Nissen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivillige vil hjælpe Kanonhalløj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige vil hjælpe Kanonhalløj
Gribskov - 19. februar 2016 kl. 09:31
Af Camilla Nissen

Direktør for Kanonhalløj, Martin Kongstad, meldte onsdag ud, at kunstnergruppen vender tilbage med underholdning ved stationen i Tisvildeleje i år, selvom Kulturtoget er brændt ned. Og mange er klar til at hjælpe gruppen tilbage på sporet. Det vidner de mange tilkendegivelser om hjælp og opbakning på Facebook om, skriver Frederiksborg Amts Avis. Den mest konkrete håndsrækning er fra Allan Jakobsen og Jesper Søgård, der sammen vil forsøge at skaffe en ny brugt togvogn til gruppen. Og den første dialog med DSB er etableret, fortæller Allan Jakobsen.

arrow Læs også: Kanonhalløj vender tilbage trods brand

- Vi synes, som rigtig mange andre, at afbrændingen af togvognen er rigtig ærgerlig og ønsker at give et bidrag til, at Kanonhalløj kan blive videreført i en ny ramme. Derfor er det positivt at konstatere, at DSB indtil videre har taget positivt imod henvendelsen. Dog uden at vi kan garantere, at det hermed ender med en løsning om en ny, brugt togvogn, siger han.

De har påtaget sig opgaven, da de sætter stor pris på Kanonhalløjs indsats for kulturen i Tisvildeleje.

- Vi har begge været glade for den indsats der hvert år bliver leveret af mange, utrættelige frivillige for at skabe liv og anderledes kulturelle tilbud i Tisvilde i sommerperioden. Vi mener, det i høj grad er med til at berige byen til gavn for både os som sommerhusbeboere i byen, men også for de mange besøgende, der hvert år gæster Tisvilde. Vi ønsker blot begge at give en hånd med, på lige fod med andre frivillige, for at bevare alt den energi, der er skabt over årene med blandt andet Kanonhalløj initiativet, siger han.

Håndsrækning
Og er der tilladelser eller andet, som skal i hus, hjælper borgmesteren gerne til, lyder det fra Kim Valentin, som på Facebooksiden har opfordret Martin Kongstad til at ringe.

- Jeg har rakt hånden ud og sagt, at de gerne må ringe til mig, for at de ikke må være i tvivl om, at vi gerne vil hjælpe. Jeg synes, det er en katastrofe, at toget er brændt ned. Vi må se, hvad vi kan gøre for at hjælpe med at få noget op at stå. Der er mange muligheder. De private initiativer er ikke noget, jeg vil blande mig så meget i ud over, at hvis de har brug for tilladelser af forskellige art, vil jeg gerne være behjælpelig, siger han.

arrow Kulturtoget er helt udbrændt
16. februar 2016 kl. 10:25 Opdateret: kl. 11:24
arrow Brand i kulturinstitutionen "Kulturtoget"
16. februar 2016 kl. 10:00 Opdateret: kl. 07:02
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?