18. november 2019
Frivilligcenteret har ligget i de nuværende rammer i en tilbygning til Tinghuset siden begyndelsen af 2018. Foto: Jeppe Jul Garnak.
Frivilligcenteret har ligget i de nuværende rammer i en tilbygning til Tinghuset siden begyndelsen af 2018. Foto: Jeppe Jul Garnak.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivilligcenter skal selv tage stilling til flytning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivilligcenter skal selv tage stilling til flytning
Gribskov - 09. november 2019 kl. 04:10
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er lagt op til, at man flytter Frivilligcenter Helsinge ind i nogle lokaler ved Helsinge Bibliotek, der i dag bruges til administration. Sådan skrev vi lørdag i sidste uge i Frederiksborg Amts Avis på baggrund af et interview med borgmester Anders Gerner Frost om optimering af de kommunale kvadratmeter. Men kun selve samarbejdet med biblioteket er reelt en del af budgetaftalen. Flytningen er op til frivilligcenteret at tage stilling til, lyder det fra formand for Frivilligcenter Helsinges bestyrelse, Bente Haugaard, der har talt med borgmesteren om sagen.

- Borgmesteren siger til mig, at vi selv må vælge, om vi vil flytte eller blive. Anders (Gerner Frost, red.) ser muligheder i, at vi flytter ind på biblioteket. Men det korte af det lange er, at vi kun har boet i de nuværende lokaler i halvandet år, og de frivillige ville sukke himmelhøjt, hvis vi skal flytte igen. Men i næste uge har vi et bestyrelsesmøde, hvor vi tager op, hvad vi ser som fordele og ulemper, siger Bente Haugaard.

Ikke en del af kommunen
Hun peger på, at det vigtigste for frivilligcenteret er at vise, man ikke er en del af kommunen.

- Det er vigtigt at signalere, vi er selvstændige. Så personligt mener jeg, det kommer an på, hvordan rammerne vil være ved biblioteket. Vi bor super godt lige nu. Der er ingen tvivl om, at jeg kan se muligheder i samarbejdet, og at der er fantastiske faciliteter ved biblioteket, blandt andet i form af kulturhuset, men hvis frivilligcenteret bare får to små kontorer, bliver vi ikke opfattet som et frivilligcenter. Så det er afgørende, hvilke lokaler, vi får tilbudt, siger Bente Haugaard.

I første omgang skal bestyrelsen drøfte sagen.

- Vi skal se på, hvad vi får mest ud af, og hvor synergieffekten er størst. Det skal være så godt som muligt, for de mennesker, vi har med at gøre, hvor vi må erkende, at mange af dem er sårbare. Vi skal i gang med en afklaringsproces, siger hun.

Også frivilligcenterets leder, Lisa Tange afventer drøftelserne.

- Vi må se på, hvordan vi bedst muligt samarbejder med biblioteket, og vi har ikke taget stilling til endnu, om det involverer en flytning. Det skal bestyrelsen nu drøfte, siger hun.

grafik køb billede