23. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfattere har besøgt skole: Det fik læselysten til at stige hos elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfattere har besøgt skole: Det fik læselysten til at stige hos elever
Gribskov - 26. november 2020 kl. 17:00
Af Inger Hørup Slot

Hele tre forfattere har i efteråret lagt vejen forbi Gribskolens ældste klasser. Det får læselysten til at stige

arrow Læs også: Er det dig? Nu bliver der søgt gå-værter

Kampen om de unges opmærksomhed er hård, og noget så gammeldags som bøger taber ofte til alt det spændende på Youtube, Instagram og Snapchat. Men når bøgernes forfattere møder eleverne, giver det et boost til læselysten.

- Hvis man skal stimulere læselysten, er man nødt til at vælge bøger, som taler ind i noget, eleverne synes skal bringes på banen. Sagt på en anden måde, så stiger læselysten, når forfatteren rammer elevernes livsverden. Og når eleverne oven i købet møder forfatteren og hører om tankerne bag bøgerne, giver det hele endnu mere mening, siger Charlotte From Jakobsen, dansklærer i 9.B på Gribskolen i Græsted.

Hendes klasse har læst værker af den populære forfatter Kenneth Bøgh Andersen i et undervisningsforløb, der handler om håb og frygt. Lige præcis hans bøger rammer noget hos de unge - også dem, der normalt ikke er så glade for at læse.

- Jeg har fået øjnene op for, at bøger rent faktisk kan være spændende, siger Vanessa, som er særligt begejstret for bogen "De hvide mænd".

Men hvad er det så han kan, ham Kenneth Bøgh Andersen?

- Han kan tryllebinde eleverne, han NÅR dem. Han bruger hovedpersoner, der er jævnaldrende med eleverne. Han skriver i et fantasy-univers, hvor handlingen foregår i den virkelige verden og så alligevel ikke. Han skriver menneskets karakter frem - på godt og ondt. Han sætter sine personer over for valg, som fortæller noget om os som mennesker og som får eleverne til at reflektere over, hvordan de selv ville vælge. Og det tiltaler dem, forklarer Charlotte From Jakobsen.

Håb: At blive forsker

Resultatet af klassens projekt om håb og frygt er blandt andet blevet til en lille samling af collager, som består af billeder og fragmenter af tekster, de unge har arbejdet med undervejs. Bag en lille låge kan man læse de unges håb for fremtiden: At blive forsker, At få et godt liv med gode mennesker omkring sig, At blive spiderman og at vinde i Lotto. Og selvfølgelig skulle Kenneth Bøgh Andersen se collagerne, da han var på besøg forleden. Det blev til en vild og filosofisk samtale om livets modsætninger: Håb og frygt, Helvede og Paradis, godt og ondt, mellem forfatteren og nogle af eleverne.

21 måder at dø

Ud over Kenneth Bøgh Andersen har skolen haft besøg af Sarah Engell, der blandt andet har skrevet "21 måder at dø". Hendes bøger er også fyldt med temaer og tabuer, som optager unge, for eksempel mobning, selvmord og afgørende valg i livet. En kun 19-årig forfatter og debattør var også på visit. Rahima Abdullah, som kom til Danmark for fem år siden, fortalte eleverne om sin opvækst i Syrien og sin flugt til Danmark og udfordringerne i at skabe sig et liv her. Forfatterbesøgene er med til at øge udlånstallet på ungebøger på skolens bibliotek BLIK. Besøgene er en del af projekt Læselyst, som bibliotekerne i Gribskov Kommune driver i samarbejde med skolerne.

arrow Juletræstænding aflyst: Nu bliver den vist online
26. november 2020 kl. 07:10 Opdateret: kl. 09:38
arrow Jazztoner i Kulturhavn Gilleleje
25. november 2020 kl. 20:20 Opdateret: kl. 11:21
arrow Se læsernes pletskud: Her er ugens foto
25. november 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 14:57
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?