3. august 2021
Samlet set skal et område på lidt over 1300 hektar - 13 kvadratkilometer - efter planen hegnes ind. Foto: Daniel Overbeck
Samlet set skal et område på lidt over 1300 hektar - 13 kvadratkilometer - efter planen hegnes ind. Foto: Daniel Overbeck
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elge og krondyr på vej: Én ting vækker bekymring hos politikerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Elge og krondyr på vej: Én ting vækker bekymring hos politikerne
Gribskov - 21. juni 2021 kl. 04:04
Af Nicklas Skyum Clausen

Politikerne i udvalget for Udvikling, By og Land i Gribskov Kommune blev tirsdag enige om at udtrykke bekymring over planen om at udsætte dyr i et indhegnet område i den kommende Naturnationalpark Gribskov.

arrow Læs også: Debat: Hegn eller ikke hegn i skoven

Det sker i form af et høringssvar, der sendes til Naturstyrelsen.

Planen er, at dyrene skal udsættes bag hegn i et område på 1300 hektar:

- Vi er glade for at have mulighed for at kunne afgive høringssvar som et samlet udvalg. Naturværdier fylder meget hos vores borgere. Vi kan tydeligt se det i de over 400 kommentarer, vi har modtaget under kommunens facebookopslag forud for den politiske behandling. Det er super godt med naturnationalparken - men navnlig teknikken med at indhegne området falder ikke i god jord. Det lytter vi til, siger Pernille Søndergaard (Nytgribskov) i en udtalelse på vegne af udvalget for Udvikling, By og Land.

Ifølge Naturstyrelsen er det planen, at der skal udsættes elge, krondyr og kreaturer i området.

Sporene skræmmer

Flere sager fra Nationalpark Mols Bjerge på Djursland i Jylland har i den seneste tid vakt stor debat.

Her har det vist sig, at flere dyr er døde af sult på de områder, Naturstyrelsen forvalter.

Siden har Østjyllands Politi rejst sigtelse mod Naturstyrelsen for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

- Vi ser med stor alvor på denne sag, og kan kun beklage, at det er sket. Der burde have været handlet tidligere, så vi havde undgået, at nogle af dyrene i Mols Bjerge blev så afkræftede, at de døde eller måtte aflives. Den slags må selvfølgelig ikke ske på statens arealer, sagde direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe i den ombæring til Naturstyrelsens hjemmeside.

Næstformand Bent Hansen (Venstre) i Udvikling, By og Land pointerer netop også, at udvalget frygter for dyrenes velfærd bag hegn:

- Vi har i Gribskov meget store naturværdier, som vi gerne vil værne om. Det er også rigtigt med initiativet om en naturnationalpark. Vi skal have tingene til at arbejde sammen i en god naturlig balance i landskabet. Det gør vi ikke med den foreslåede hegning - jeg er stærkt bekymret for dyrevelfærden, hvis der opsættes hegn, siger Bent Hansen i en pressemeddelelse.

Vigtig for Gribskov

Trods bekymringerne er der dog også glæde hos politikerne i Gribskov Kommune.

Naturnationalparken bliver nemlig en stor gevinst for kommunen, lyder det:

- Det er et fantastisk projekt, der vil tiltrække mange interesserede gæster fra ind- og udland. Vi har en opmærksomhed på, om adgang til området og håndtering af besøgende kan lykkes på en god måde. Det vil vi gerne fortsætte dialogen med Naturstyrelsen om, siger Allan Nielsen (Socialdemokratiet), der også er næstformand i udvalget.

Der skal i forbindelse med anlæggelsen af Naturnationalparken anlægges en række stier og observationsplatforme i området. Det indhegnede område bliver åbent for besøgende.

Parken skal efter planen åbne i løbet af 2022.

arrow Borgere frygter kaos ved naturnationalpark
07. juli 2021 kl. 11:08 Opdateret: kl. 11:14
arrow Stor kritik af naturnationalpark: - KZ-lejre for græssere
02. juli 2021 kl. 04:09 Opdateret: kl. 15:31
arrow Hegn i Gribskov vækker bekymring: Det mener miljøministeren
23. juni 2021 kl. 04:01 Opdateret: kl. 15:56
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?