16. august 2018
Ixtla Julianno Recinos leverer eksotisk streetfood til byerne i Gribskov.  Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Ixtla Julianno Recinos leverer eksotisk streetfood til byerne i Gribskov. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksotisk streetfood til mange byer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksotisk streetfood til mange byer
Gribskov - 20. januar 2018 kl. 12:41
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I år kommer der eksotisk streetfood til Gribskov Kommune.

Det er Ixtla Julianno Recinos, 22, der nu vil sørge for, at streetfood, som det kendes fra København og Helsingør for eksempel, også bliver en mulighed i Gribskov.

Langt ude på landet ved Vejby, hvor Julianno Recinos bor med sin familie, står den nyindkøbte madvogn, som til påske skal på vejene. Eller rettere: Ud at stå på udvalgte steder. Planen er, at vognen ikke står fast på ét sted, men for eksempel mandag i Græsted, tirsdag i Gilleleje, onsdag i Helsinge, torsdag i Vejby, fredag i Tisvilde og så videre.

Julianno fra Guatemala er 22 år, og har boet i Danmark, siden han var 14, så han taler flydende dansk. Han arbejder til daglig som tilkaldevikar på plejecentret Trongården i Vejby, men vil gerne være selvstændig. Og han har et godt bagland i forhold til hjælp med netop det.

Juliannos far, Juan Recinos, er Erhvervs- og iværksætterkonsulent i Helsingør Kommune. Her hjælper han blandt andet indvandrere med at komme i gang med den type projekter, som hans søn har kastet sig ud i. Så far giver en hånd i forhold til rådgivning om cvr, skat og så videre.

Julianno bliver kokken og den, der langer tacos og tapas over disken, mens han kommer til at støtte sig på et bagland. Den unge mand er således i dialog med Mad til Alle og Udsatte Borgere om at bruge køkkenfaciliteter i Gilleleje - og måske herfra også få arbejdskraft til at hjælpe med selve forberedelserne.

- Jeg står i vognen og giver maden den sidste finish. Vognen skal have et køkken installeret og der er allerede klar til, at her kan indlægges el og vand, siger Julianno Recinos, og demonstrerer madvognens inventar. Vognen er købt på Den blå Avis og har tidligere været brugt på flere forskellige måder, blandt andet til madsalg. Den har derfor allerede en stor smilende smiley.

- Den beholder vi, lyder det fra en smilende Julianno Recinos.

Det bliver således det spanske og mexicanske køkken, som Julianno kører. Han boede som barn tæt på den mexicanske grænse - og det er den madkultur, han er vokset op med.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk