7. maj 2021
En 20-årig mand er nu anholdt for et groft overfald begået i forening med andre. Foto: Kenn Thomsen.
En 20-årig mand er nu anholdt for et groft overfald begået i forening med andre. Foto: Kenn Thomsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter groft gruppeoverfald på p-plads: 20-årig anholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter groft gruppeoverfald på p-plads: 20-årig anholdt
Gribskov - 22. april 2021 kl. 12:25
Af Camilla Nissen

Politiet har nu anholdt en mand og sigtet ham for grov vold og hærværk i forening med andre. Han er mistænkt for at være en del af det gruppeoverfald, som blev begået mod en 20-årig mand på en parkeringsplads ved Netto i Blistrup den 22. marts klokken 21.21.

Ifølge Nordsjællands Politi er den anholdte også en 20-årig mand. Han fremstilles i Grundlovsforhør i Retten i Helsingør torsdag eftermiddag.

Sigtelsen lyder på, at han i forening eller forudgående aftale med en navngiven anden mand samt otte-ni uidentificerede medgerningsmænd har angrebet offeret med adskillige slag på kroppen, spark i hovedet og minimum ét slag i hovedet med en ukendt genstand.

arrow Læs også: På flugt efter blodigt opgør: Nu er efterlyst fanget

Ved overfaldet blev offeret så medtaget, at han efterfølgende måtte indlægges på hospitalet. Ifølge sigtelsen brækkede offeret blandt andet næsten og fik skader i hovedet.

Udover overfaldet, er den anholdte, der har bopæl i København, sigtet for hærværk mod offerets bil i fællesskab med andre, hvorved bilen blev beskadiget for et endnu ukendt beløb. Det skulle være sket ved slag med en ukendt genstand samt sten.

To dage før episoden i Blistrup, var en 17-årig dreng blevet overfaldet og tæsket med bat ved stationen i Helsinge. I denne sag er fem personer anholdt og har netop fået forlænget deres varetægtsfængsling med yderligere to uger. I denne sag er en 27-årig mand fra Helsinge-området ved navn Niklas Kirk Jensen desuden efterlyst.

Nordsjællands Politi efterforsker, om der er en sammenhæng mellem de to episoder, hvor der i begge tilfælde var mange personer, der deltog i overfaldene.

arrow Groft gruppeoverfald: Endnu en person anholdt
26. april 2021 kl. 11:10 Opdateret: kl. 11:10
arrow Plan: Kriminalitet skal bekæmpes med beskæftigelse
26. april 2021 kl. 04:10 Opdateret: kl. 14:43
arrow Debat: Vi ved hvad der virker mod vold
22. april 2021 kl. 08:05 Opdateret: kl. 18:58
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?