27. november 2020
"En konstruktiv dialog borger og byråd imellem syntes etableret i 11. time efter adskillige debatindlæg fra begge sider i pressen, direkte henvendelser borger til politikerne, aktindsigt, og borgerdeltagelse i byrådsmøder via video," skriver læserbrevsskribenterne. Foto: Allan Nørregaard
"En konstruktiv dialog borger og byråd imellem syntes etableret i 11. time efter adskillige debatindlæg fra begge sider i pressen, direkte henvendelser borger til politikerne, aktindsigt, og borgerdeltagelse i byrådsmøder via video," skriver læserbrevsskribenterne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Byrådets dialog med borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Byrådets dialog med borgerne
Gribskov - 27. oktober 2020 kl. 14:24
Af Hans Christian Larsen, Lyngfeldts Tværvej 11 og Steen Jürs, Sidevejen 7

Da byrådet i maj 2020 næsten enstemmigt godkendte en lokalplan, der skal omgå en ulovlig landzonedispensation, som byrådet havde udstedt i 2019, beskyldte undertegnede her i spalterne byrådet for at være helt tonedøve overfor borgernes ønsker.

Sagen drejer sig om den meget omtalte og kontroversielle plan for en total ombygning af den tidligere museumsbygning på Frederiksværkvej 160 til et boligudlejningskompleks med 12 små lejligheder i landzone og fjernt fra byzone.

Den kontroversielle lokalplan, som er i modstrid med kommunens egen overordnede plan for boligudvikling, har efterfølgende været i borgerhøring henover sommeren, og der er indkommet et højt antal (51) høringssvar, som alle og ret enslydende afviser lokalplanen.

arrow Læs også: Debat: Borgmester - du glemte noget vigtigt

Men i lyset af de mange indsigelser skete der det for nærdemokratiet glædelige, at byrådsmødet i september enstemmigt vedtog at sende sagen tilbage til udvalgsbehandling ved dets behandling af sagen i september 2020.

En konstruktiv dialog borger og byråd imellem syntes etableret i 11. time efter adskillige debatindlæg fra begge sider i pressen, direkte henvendelser borger til politikerne, aktindsigt, og borgerdeltagelse i byrådsmøder via video.

Enkelte 'byrødder' har til trods for de mange og delvis komplekse sager, de skal behandle, været overraskende tilgængelige for en meningsudveksling. En første konklusion er således, at dialogen kan etableres, om end det kræver rigtig meget benarbejde af borgerne.

Den kommunale administration er en tredje, og måske noget overset spiller i dialogen mellem borger og politikere. Den lægger sagerne frem for politikerne, som selvsagt ikke kan sætte sig ind i alt det komplicerede stof, som mange sager indeholder.

Og her har undertegnede erfaret, at der ofte er et betydeligt spillerum for 'vurderinger' snarere end kolde facts, når sagens elementer skal fremlægges.

Trods høringens tydelige budskab fra et stort antal borgere, herunder fra foreninger, der repræsenterer 8000 borgere, har administrationen alligevel rapporteret til politikerne, at alle indsigelser kan afvises. Foreholdt dette misforhold har administrationen da også medgivet, at der til en vis grad er tale om 'metermål lavet af gummibånd', og at det er op til politikerne at foretage det endelige skøn af, hvor snittet imellem afvisning og lydhørhed skal ligge.

Tirsdag 27 oktober udvalgsbehandles sagen så på byrådets egen foranledning igen. Det vil være den endelige ´lakmusprøve' på, om dialogen mellem borger og politikere, nærdemokratiet om man vil, fungerer.

Men spørgsmålet er så, om politikerne reelt vil være lydhøre. Hvis en fornyet udvalgsbehandling bare stadfæster den oprindelige indstilling om godkendelse af lokalplanen uden de ændringer, borgerne så massivt har krævet, så vil det afsløre, at den enstemmige byrådsbeslutning om lige at vende skråen igen, egentlig ikke var andet end lidt politisk 'windowdressing' som optakt til det kommende valgår.

arrow Debat: Det er nu, I kan påvirke udviklingen
22. oktober 2020 kl. 13:01 Opdateret: kl. 16:00
arrow Debat: Sommerhusudlejning er vigtig
14. oktober 2020 kl. 13:57 Opdateret: kl. 09:18
arrow Kommende mega-sommerhus har fået kritik: Nu svarer ejeren
23. september 2020 kl. 15:32 Opdateret: kl. 10:11
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?