16. oktober 2021
"Pyramiden", hvor der bl.a. har været plejecenter, er en af de bygninger, som kommunen har solgt de seneste år. Det skal nu være hotel.
"Pyramiden", hvor der bl.a. har været plejecenter, er en af de bygninger, som kommunen har solgt de seneste år. Det skal nu være hotel.
Foto: Anna Hjortsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Borgerne føler sig forfordelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Borgerne føler sig forfordelt
Gribskov - 19. september 2021 kl. 09:43
Af Leif Tang Lassen, formand, Gilleleje Lokalråd, Nordre Strandvej 17, Gilleleje 3250

Åbent brev til Gribskov kommune ved borgmester Anders Gerner Frost.

Et antal borgere i byen har spurgt Gilleleje lokalråd om en forklaring på følgende:

I Gilleleje by har kommunen indenfor de seneste år solgt flere store ejendomme/arealer. Her skal blot nævnes Det gamle alderdomshjem og kommunekontor, Gilleleje skole, Gilleleje Syd arealet, og kommunen har sat "det nye kommunekontor" med udenomsarealer til salg.

Indtægterne fra disse salg er næppe mindre end 100 mio. kr. - her er dog tale om et skøn.

De spørgende borgere fremfører alle, at kommunens udgifter til projekter i almindelighed i Gilleleje må være meget små - ja, flere hævder, at udgifterne må ligge meget nær nul. For de synes ikke, der sker noget som helst.

Museet er stadig pakket ned, ingen nye parkeringspladser, intet vandrerhjem, ingen grøn velkomstport, en dårlig vedligeholdelse af offentlige veje, stier og grønne arealer - alt virker småbeskidt, ukrudt, højt græs og brændenælder overalt.

"Gilleleje- den beskidte by" høres ofte, ikke blot de offentlige skraldespande, men også vejbrøndene er overfyldte. Det giver svineri og småfloder på vejene, når det regner kraftigt, sandfodring ved Strandbakkerne er ophørt, og handicapnedgang til strandene er ikke eksisterende, ingen svømmehal, et rodet og dårligt udnyttet areal ved stationen, et sjusket og misrøgtet område mellem Kystvejen og Bøgebakken.

Hvornår sker der noget med alle disse ting? Efter vores opfattelse er det ikke den måde, man med fornuft præsenterer kommunens turistcenter.

Gilleleje lokalråd kan ikke give spørgerne noget svar, men har nævnt, at der har været udgifter til "Det Gamle Posthus" og ganske mange nye bænke. Det nye rensningsanlæg er kommunalt og ikke bare for Gilleleje, dets udløb på Veststranden har ved kloakoverløb givet badeforbud. Fedt for et turistcenter!

Men kommunens "indtægter" fra ovennævnte salg er voldsomt meget større, end de nævnte udgifter. Og det finder borgerne både upassende og uacceptabelt. De nævner hertil, at det er Græsted-Gilleleje borgerne, som - gennem deres skatter - har betalt og derfor ejet alt det, der er solgt/bliver solgt. Borgerne finder, at kommunen er ved at sælge Gilleleje ud.

Vi ved godt, at vi bor i Gribskov kommune, og at kommunen har udgifter overalt i denne - men det ændrer ikke ved den forfordeling, gillelejeborgerne føler sig underlagt.

Vi beder derfor kommunen om et svar/en uddybning af nævnte problemstilling - som kan viderebringes til borgerne.

Rejser du til udlandet i år?