10. august 2020
Når man ser, hvordan andre søer i Danmark og Europa bruges rekreativt, så må der være rigtigt mange flere rekreative muligheder for brugen af Arresø, skriver Karin Hammerum i sit debatindlæg. Arkivfoto
Når man ser, hvordan andre søer i Danmark og Europa bruges rekreativt, så må der være rigtigt mange flere rekreative muligheder for brugen af Arresø, skriver Karin Hammerum i sit debatindlæg. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Arresø skal være en ren sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Arresø skal være en ren sø
Gribskov - 01. august 2020 kl. 09:46
Af Karin Hammerum, Helsinge
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har været beskæmmende at læse sommerens artikler om Hillerød Kommunes udledning af 1.9 milliarder liter urenset spildevand i Arresø gennem de fire sidste år. Altså kloakvand og regnvand.

Det kan undre en, at der ikke for længst er fundet og prioriteret en anden løsning uden udledning af spildevand. Specielt nu, hvor vi har meget fokus på klima og miljø.

Er det gratis at forurene Arresø?

Mon der også er en afgift for at udlede spildevand i Arresø? Det skulle jo helst ikke være den billigste løsning for en kommune at forurene søen. Tværtimod skulle det koste så meget i miljøafgift eller bøde at forurene søen, at det slet ikke kan betale sig.

Og endnu bedre, at der hurtigst muligt regulativt sættes en stopper for forureningen samt, at der etableres en plan for at søen bliver renset. Det er ikke nok, at forureningen opbremses. Vandkvaliteten skal være god nok for biodiversitet, fiskeliv, fugleliv og badeliv.

I henhold til Naturstyrelsens egen hjemmeside om Arresø er det desværre en af Danmarks mest forurenede søer.

Når man ser, hvordan andre søer i Danmark og Europa bruges rekreativt, så må der være rigtigt mange flere rekreative muligheder for brugen af Arresø.

Der er ganske almindeligt, at man kan bade eller lære at svømme fra strand eller pontoner, at man kan leje sejlsportsudstyr - eller man kan vandre eller cykle hele søen rundt. Og meget, meget mere.

Furesøen, som tidligere har haft problemer med forurening fra spildevand gennem mange år, er blevet renset med kommuners og EU midlers hjælp.

Artikler er skrevet om, at vandets klarhed er øget, og vandplanterne er på vej tilbage. Og det er også til glæde for badelystne danskere.

Flere rekreative aktiviteter og en ren sø vil være en stor værdi for Nordsjælland.

Corona krisen har også vist, at befolkningen søger ud i naturen, og vi sætter pris på den. I henhold til Kantar Gallup har 34 procent af befolkningen opholdt sig mere i naturen, end de plejer. Endda stærkt opfordret at miljøminister Lea Wermelin.

Der er ingen tvivl om, at en renere Arresø og bedre brug til rekreative aktiviteter - er i tidens ånd og vil være af stor værdi. Nu er et godt tidspunkt at etablere en fornyet vision for en ren Arresø og med flere rekreative aktiviteter.

Det har været positivt at læse, at borgmester Anders Gerner Frost og Pernille Søndergaard, formand for UBL, går i brechen for en renere sø og lægger op til et samarbejde mellem de tre omkringliggende kommuner: Gribskov, Hillerød og Halsnæs.

Jeg vil gerne opfordre til, at staten og de tre omkringliggende kommuner etablerer en vision og en strategi for en ren Arresø med borgerinddragelse. Måske er det allerede i støbeskeen?

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?