13. april 2021
Der bliver snart mere livligt på gågaden i Helsinge, når butikkerne på mandag får lov at åbne igen. Foto: Karl Erik Frederiksen.
Der bliver snart mere livligt på gågaden i Helsinge, når butikkerne på mandag får lov at åbne igen. Foto: Karl Erik Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Butikker jubler over genåbning - men borgmester undrer sig over én ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Butikker jubler over genåbning - men borgmester undrer sig over én ting
Gribskov - 25. februar 2021 kl. 08:08
Af Jeppe Helkov

Der er blevet regnet og regnet, og rygterne har floreret gennem længere tid. Men onsdag blev det endelig bekræftet: Fra på mandag kan såkaldte udvalgsvarebutikker på under 5.000 kvadratmeter åbne. Og den besked vækker glæde i de to største byer i Gribskov.

arrow Læs også: Udstillingssted forventer at åbne til maj

- Det betyder alt. Det gør det. Jeg havde håbet, det også ville gælde caféer, frisører og restauranter. Men lige meget hvad er det utrolig vigtigt. Det betyder blandt andet, at der kommer noget liv i bymidten igen, siger Conny Nielsen, formand for Gadekærforeningen i Helsinge.

Er enormt glade

Samme besked kommer fra Henrik Magelund, formand for Gilleleje Handels- og Turistforening.

- Jeg føler selvfølgelig med dem, der bliver holdt ude af den her åbning. Men vi er enormt glade for, at de her skridt bliver taget. Det er noget, vi alle har ventet længe på, siger han og fortæller, at genåbningen den 1. marts også falder perfekt i forhold til butikkernes varelager.

- Genåbningen betyder forhåbentlig, at der kommer noget likviditet i kasserne. Og så er der også ekstremt mange butikker, der stadig har vintervarer på hylderne, som de ikke haft mulighed for at få skudt af, fordi der har været et begrænset antal kunder, der har brugt click and collect. De varer kan man forhåbentlig få solgt lidt ud af nu, inden foråret kommer, siger han.

I Helsinge er Conny Nielsen også imponeret over, hvordan butikkerne har holdt modet oppe i en svær tid.

- Byen har fungeret på trods af nedlukningen. Man har virkelig holdt modet oppe og har haft kontakt med kunderne. Selvom det har været svært, er det ikke mit indtryk, at butiksejerne har været deprimeret. De har prøvet at kæmpe med alt, hvad de kunne. På de måde har de også vist, at de altså kan og vil det her.

Butikkerne har været lukket siden den 25. december. Men selvom det er to måneder siden, de sidste har slået dørene op, lover Henrik Magelund, at de er klar til at tage imod kunderne allerede på mandag.

- Det kan få katastrofale følger, hvis en butik ikke følger retningslinjerne. Så jeg er helt sikker på, at jeg taler på alle butikker her i byens vegne, når jeg siger, at vi nok skal være klar.

Vanskeligt at forstå

På Gribskov Rådhus glæder borgmester Anders Gerner Frost sig også over genåbningen. Men der er dog en ting, der undrer ham.

- Lad os starte med at glæde os over, at vi snart kan se liv i en del af vores butikker i vores dejlige byer, det bliver skønt. Men samtidig mangler der fortsat mange i gadebilledet, frisører, caféer, restauranter og meget mere, skriver han på sin Facebook-profil og fortsætter:

- Genåbningen lader også vente på sig i forhold til vores skoler og meget andet. Regeringens første udmeldinger blev en del anderledes efter sundhedsmyndighedernes vurderinger og udmeldinger mandag aften. Vi må desværre fortsat vente, selvom vi er en af de kommuner med færrest smittede. Det kan være vanskeligt at forstå og også svært at se fornuften i, fortsætter han.

Gribskov har en af de laveste incidenser herhjemme de seneste syv dage, når man ser på antal smittede per 100.000 borgere. Der har været fem corona-tilfælde i alt.

arrow Kviktest på skolerne: Så få lærere bliver testet
24. februar 2021 kl. 20:48 Opdateret: kl. 20:48
arrow Regeringen ønsker testkapacitet til fuld genåbning
22. februar 2021 kl. 13:16 Opdateret: kl. 13:35
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?