30. marts 2020
To gange er en elev på Ramløse Skole blevet tilbudt slikkepinde eller is af en fremmed mand. I alt har der været fire lignende episoder i Gribskov og Halsnæs i februar.
To gange er en elev på Ramløse Skole blevet tilbudt slikkepinde eller is af en fremmed mand. I alt har der været fire lignende episoder i Gribskov og Halsnæs i februar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnelokker på spil: Skole indskrænker elevers udeområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnelokker på spil: Skole indskrænker elevers udeområde
Gribskov - 19. februar 2020 kl. 04:21
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først var det en tiårig pige, der blev tilbudt slikkepinde og mandag blev en seksårig dreng lokket med en is af en fremmed mand ved Ramløse Skole.

To tilfælde i februar får nu skolen til at tage sine forholdsregler.

- Vi indskrænker skolens område en smule for, hvor de må være i pauser og fritidsordning. Fremover må de kun være der, hvor vi med sikkerhed ved, at der er godt opsyn med børnene, forklarer skoleleder Thomas Nørregaard.

I det seneste tilfælde blev en seksårig dreng antastet på netop et område nær skolens parkeringsplads, hvor børnene hidtil har måttet færdes.

Ramløse Skole har i begge tilfælde orienteret forældre på skolen, og de har også talt med børn i alle klasser om vitigheden af ikke at gå med en fremmed, hvis man bliver kontaktet.

For Thomas Nørregaard er det vigtigt, at skolen passer godt på børnene, men samtidig ikke skabet unødig frygt.

- Vi skal forsøge at holde hovedet koldt. Det er klart, at der bliver snakket om det både blandt børn, forældre og personale, men jeg oplever ikke, at de er nervøse. Det er ikke utrygt, men det er klart, vi ville hellere være det foruden, siger han.

I begge tilfælde har elever på skolen sagt nej til den fremmede mand og skyndt sig fra stedet.