26. september 2021
Benny Christensen fik i 1985 idéen til fabrikken, der i over 30 år forarbejdede Gilleleje-fiskernes sild. Folk fra hele verdenen besøgte i løbet af årene fabrikken for at lade sig inspirere. Foto: Kenn Thomsen
Benny Christensen fik i 1985 idéen til fabrikken, der i over 30 år forarbejdede Gilleleje-fiskernes sild. Folk fra hele verdenen besøgte i løbet af årene fabrikken for at lade sig inspirere. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bennys livsværk er lukket: - Jeg har aldrig kapituleret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bennys livsværk er lukket: - Jeg har aldrig kapituleret
Gribskov - 04. juli 2021 kl. 10:14
Af Anna Hjortsø

Benny Christensen står lænet op ad den hvide bygning, der i mange år husede en lokal stolthed på havnen i Gilleleje.

arrow Læs også: Efter 31 år: Ingen Kunst i Fileten i år

- Det er en mærkelig fornemmelse at stå her og sælge det hele, siger han.

Et stykke fra ham hænger et falmet, blåt skilt, men man kan stadig læse, at der står: "Fiskernes Filetfabrik."

- Det blev hængt op, da vi åbnede i 1988.

Benny Christensen var direktør for fabrikken, som bearbejdede sild, der hovedsageligt var fanget af Gilleje-fiskerne.

Der lugter stadig kraftigt af fisk indenfor i den store halvtomme fabrikshal. Men ligesom uret, der hænger på væggen, er produktionen gået i stå - for altid.

- Jeg har det ikke godt med, at fabrikken er lukket. Og det får jeg aldrig. Men der er ikke noget at gøre ved det. Man må op på hesten igen, og jeg har affundet mig med det, siger Benny Christensen.

Det eneste, der stadig afgiver en elektrisk summen inden for fabrikkens mure, er fiskernes isværk, som forsyner fiskekutterne med is.

Benny Christensen har haft et langt og lærerigt liv som direktør på fabrikken - det har været en god oplevelse, fortæller han. Foto: Kenn Thomsen

Inden længe bliver nøglen endeligt overdraget. Bygningen er blevet købt af Gilleleje Havnelaug, som overvejer at flytte fiskeauktionen derhen.

I øjeblikket bruger Benny Christensen derfor sin tid på at afvikle fabrikken. Ledninger er skåret over og hænger dinglende fra det høje loft. Nogle af fabrikkens maskiner er nemlig allerede solgt og fragtet til Island. To maskiner står tilbage og venter på at blive afhentet af nogle hollandske købere, mens en tredje skal til Hundested.

- Det gør lidt ondt at se de fine ting blive hakket i smadder.

Det er heller ikke med Benny Christensens gode vilje, at fabrikken nu er lukket.

- Jeg har aldrig kapituleret. Det er mod min vilje, at fabrikken lukker, siger han.

Det tog tre år fra idéen opstod, og indtil fabrikken stod klar til at bearbejde sildene. Fabrikken kostede 14 millioner kroner at anlægge, herunder 4 millioner alene til rensningsanlægget. Foto: Fiskernes Filetfabrik

Ikke flere sild

Den grundlæggende årsag til, at fabrikken måtte lukke, skal findes i sildekvoterne - der år for år er blevet reduceret i Østersøen. EU-politikerne begrunder reduktionen med, at fiskebestanden er under pres, og visse arter som sild er truede.

Derfor var der til sidst ikke sild nok at producere, så fabrikken kunne holde hovedet oven vande: Det blev kun til 10 dages produktion på filetfabrikken sidste år efter en reduktion på 65 procent på kvoten for den vestlige del af Østersøen.

Problemerne begyndte for alvor tilbage i 2019, og de sidste tre år kørte fabrikken med underskud, fortæller Benny Christensen. I årene op til kunne fabrikken leje kvoter andre steder og dermed sikre en vis mængde sild at producere. Men til sidst var det heller ikke en mulighed.

- Jeg ved ikke, hvor mange fiskeriministre, vi har haft på besøg. Men det er ligesom at tale med den lygtepæl der, siger Benny Christensen og peger på ud på havnekanten.

- Kvoten bliver skåret ned - uanset hvad der sker i lokalsamfundet.

En mindre skala

Det sidste halvandet år har været en rutsjebanetur, hvor Benny Christensen har forsøgt få fabrikken til at fungere med en produktion i en mindre skala.

- Mit mål var at ændre virksomhedens struktur: Lade tre maskiner stå og leje kontorlokaler ud, og på den måde rette fabrikken ind til den tid, vi lever i, fortæller han.

- Jeg har gjort alt, hvad der stod i min magt.

Blandt andet har han ringet rundt for at finde samarbejdspartnere.

- Men de har også mindre og mindre at lave.

Sommeren sidste år ramte fabrikken bunden, da ejendommen og produktionsudstyret - på bankens opfordring - blev vurderet med henblik på et eventuelt salg. Benny Christensen kæmpede videre for at genoptage produktionen, men i foråret blev bygningen solgt.

Foto fra indvielsen af Fiskernes Filetfabrik, der åbnede i 1988. Før fabrikken blev de lokale sild sorteret fra fangsten og brugt til foder, fortæller Benny Christensen. Foto: Fiskernes Filetfabrik

En "mønsterfabrik"

I fabrikkens sidste tid var der 3-4 kuttere tilbage, der leverede sild til fabrikken - i begyndelsen var der hele 14. Dengang i 1985 havde Benny Christensen været erhvervsfisker i Gilleleje i 15 år, og han var på også formand for Gilleje-fiskerne.

Sildene kunne ikke sælges, og de blev sorteret fra fangsten og brugt til foder, fortæller han.

- Så fik jeg idéen, om vi ikke kunne lave en filetfabrik.

Det tog tre år fra idéen opstod, og indtil fabrikken stod klar til at bearbejde sildene.

- Det var svært at få lov, fordi Gilleleje er et grønt område, og en filetfabrik er en forurenende virksomhed.

Det kostede 14 millioner kroner at anlægge fabrikken, hvor fire millioner alene gik til fabrikkens rensningsanlæg.

- Vi fik fuld opbakning fra kommunalbestyrelsen. Det var virkelig et fint arbejde, de lagde for dagen, siger Benny Christensen.

Og i mange år havde fabrikken en sund og god økonomi, fortæller han. For eksempel var der ved årtusindskiftet ansat 12 kvinder og fem mænd, og fabrikken eksportede 6 mio. kilo fileter om året til Tyskland, Østrig, Polen og Kroatien.

Og i en lysebrun gæstebog, som Benny Christensen har gemt, er der hilsner fra blandt andet Kina, Indien, Angola og Chile. Folk kom fra hele verden for at se og lade sig inspirere af "mønsterfabrikken," som Benny Christensen formulerer det.

Selvom det er et stykke tid siden, der har været gang i maskinerne, hænger der stadig en kraftig lugt af fisk i fabrikkens vægge. Foto: Kenn Thomsen

- Fabrikken var et rimelig stort aktiv for Gilleleje Havn, siger han.

Benny Christensen er 75 år, og han ser tilbage på et et spændende og lærerigt arbejdsliv som filetdirektør, fortæller han.

- Det har været en læreplads uden lige: At få tingene op at stå og komme ind og lære at producere sild. Jeg har fået lov at udfordre mig i de år, hvor der var gang i tingene, og jeg har lært hele livet. Det har været en god oplevelse at være her, siger han.

En blå lastbil kommer kørende hen til den bagerste ende af fabriksbygningen. Benny Chrisensen kaster sig hjemmevant og smidigt op på en gaffeltruck. Fabrikkens rensningsanlæg er blevet solgt og skal derfor op på ladet af lastbilen. Ligevægten driller lidt, mens så lykkes det. Lastbilchaufføren takker for hjælpen.

- Når bygningen er tømt, vil jeg nok aldrig have min gang her på havnen, siger Benny Christensen.

For ham er havnen nemlig en arbejdsplads.

arrow Sildefabrikken er solgt: Kan blive til auktion
06. maj 2021 kl. 04:01 Opdateret: kl. 16:50
arrow Filetfabrik har kastet håndklædet i ringen
05. maj 2021 kl. 20:48 Opdateret: kl. 16:50
arrow Filetfabrik håber på at komme i gang igen
10. december 2020 kl. 04:02 Opdateret: kl. 14:50
Stemmer du til kommunalvalget i år?