21. juli 2019
Far og søn - Bakkeselskabets tidligere formand Mogens Larsen hjælper den nuværende, sønnen Kurt Larsen, med at skubbe en ølvogn på plads. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Far og søn - Bakkeselskabets tidligere formand Mogens Larsen hjælper den nuværende, sønnen Kurt Larsen, med at skubbe en ølvogn på plads. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alt klar til den store musikfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt klar til den store musikfest
Gribskov - 11. juli 2019 kl. 11:02
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På årets bakkefest, der åbner fredag på pladsen ved Gilleleje Hallen, samles penge ind til lang og bred badebro, der kan anvendes hele året, skriver Frederiksborg Amts Avis torsdag:

Bakkefesten byder igen i år på et stort opbud af store navne inden for den danske populærmusik. Dermed fortsættes den trend, som Bakkefesten begyndte på for nu tre år siden.

- Der er nogen, som siger, at vi sæter os mellem to stole, når vi både vil lave en hyggelig byfest for alle og samtidig vil præsentere musik af en kaliber og i et omfang, som man gør på flere festivaler. Men vi gør det først og fremmest for at få så mange som muligt til at komme til fest, siger Kurt Larsen, der er formand for Selskabet Gilleleje Strandbakker.

- Det var noget, vi begyndte på for cirka 10 år siden. Det medførte, at vi trak mange mennesker til pladsen, og da det begyndte at gå godt med det, droslede vi ned for musikprogrammet. Det betød, at vi mistede publikum. Rundt regnet gik vi fra 8-10.000 gæster til omkring det halve. Derfor præsenterede vi igen et stort musikprogram ved festen i 2017, og så fik vi igen stort publikum. Det blev faktisk den første bakkefest i 19 år, som havde givet et overskud, det er værd at tale om. Vi havde også stort program sidste år, men det var ikke for at tjene penge, men for at markere, at vores selskab da havde eksisteret i 100 år. I år håber vi igen, at der vil komme omkring 10.000 besøgende - og at de i øvrigt vil sørge for, at vi får en stor omsætning og indtjening, siger Kurt Larsen.

Selskabet Gilleleje Strandbakker blev stiftet med det formål at opkøbe private strandarealer for at gøre dem tilgængelige for offentligheden. I dag står selskabet for pasningen af de mange arealer, som er opkøbt, og skal derudover bruge penge til o områdernes kystsikringslag, anskaffelser af nye borde og bænke m.v.

På festen i år indledes indsamlingen af penge til et nyt stort projekt: En ny badebro på Gilleleje Veststrand. Her er der i dag en 24 meter lang og smal bro, som kun kan tåle at stå ude om sommeren. Målet er en at bygge en 34 meter lang og to meter bred bro, der kan anvendes hele året. Projektet koster 600.000 kroner.

Alle penge, der kommer i kassen i festens nye telt, Mormors Kolonihave, skal gå til det projekt. I teltet kan købes alt i kager og kaffe med tilbehør - samt hele møblementet. Det hele er nemlig sponseret, så det kan sælges videre. Uden for på pladsen vil det på en storskærm også være muligt at give bidrag til den ny bro online.

- Vi håber, at vi kan indsamle pengene over to år, siger Kurt Larsen.

Mormors Kolonihave har afløst et af de telte, som har været med på festerne de første 100 år, nemlig Danas Have, hvor der solgtes hjemmebagte æbleskiver, kaffe m.v. Arrangørerne har ligeledes besluttet at droppe to andre boder, som har været med næsten alle årene, Damernes Bod og Tombola.

- Det har været rigtig hyggelige, at de har været med gennem alle årene, men til sidste måtte vi konstatere, at omsætningen i dem ikke står mål med de mange timer, som vores frivillige hjælpere skal bruge på at passe dem, siger Kurt Larsen.

Blandt årets nyheder er en keglebane, som er åben for alle om lørdagen, mens den søndag er reserveret til en kegleturnering.

Det første musiknavn på den store friluftscene fredag bliver Wafande & Shakaloveless. Sidste optræden på scenen er med Joey Moe med sit store band.

I det store telt skulle man fredag have hørt rapperen A'Typisk, hvis borgerlige navn er Amin Kevlar, som har forbindelser til Satudarah MC. Hans optræden er aflyst. I stedet kan man høre den danske sanger og sangskriver Alex Ambose. Den øvrige levende musik i teltet leveres af rapperen Benny Jamz & Ude Af Kontrol.

I Lysthuset, som også er en fast del af bakkefesterne, sørger DJ Kim for musik under temaet Kabyssen Retro.

Lørdag indledes 12:15 med et optog gennem byen. Normalt er det en pigegarde, som går forrest. I år er det sækkepibeorkesteret Gordon Pipes & Drums. I optoget finder man i år også nogle veteranlastbiler, som skal være med til at lokke folk til f4estpåæladsen.

Dagen præges af årets damefrokost i Lysthuset, hvor mænd er forment adgang - med mindre de skal servere eller optræde. I det store telt er første orkester retro-poporkesteret At Your Service.

Første optræden på friluftscenen er med sangeren og sangskriveren Hjalmer. Næste indslag er en koncert med Suspekt. Aftenens sidste er med DJ og producer (Rasmus) Hedegaard.

Både fredag og lørdag koster en billet til festpladsen 75 kroner, mens det er gratis søndag. I det store telt er der gratis sildebord med musik af John Mogensen Showband og At Your Service.

Pladsen har fredag åben 16:00-02:00, lørdag 13:00-02:00 og søndag 11:00-20:00.

Der kan læses mere om festen på www.bakkefest.dk.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede