23. maj 2018
89-årige Edith Miller er helt afhængig af busserne, som fragter hende fra sit hjem i Toftemarken til centrum af Helsinge. Foto: Jeppe Jul Garnak
gallery icon

Se billedserie

89-årige Edith Miller er helt afhængig af busserne, som fragter hende fra sit hjem i Toftemarken til centrum af Helsinge. Foto: Jeppe Jul Garnak
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 89-årige Edith frygter buslukning: Jeg kan ikke klare mig uden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

89-årige Edith frygter buslukning: Jeg kan ikke klare mig uden
Gribskov - 22. januar 2018 kl. 14:29
Af Jeppe Jul Garnak
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg håber sandelig ikke, at den skal lukkes. Jeg er afhængig af bussen, siger 89-årige Edith Miller. Hun er lige steget ombord på buslinje 320R på Helsinge station i retning mod sit hjem i Toftemarken.

arrow Læs også: Møde om busser er udskudt

- Jeg tager bussen to-tre gange om ugen ind til Helsinge for at handle og gå på apoteket, siger hun.

Presset økonomi og stigende udgifter har fået Region Hovedstaden til at varsle besparelser på bus- og togdriften for op mod 100 millioner kroner. Blandt forslagene til besparelser er i følge oplysninger fra Gribskov Kommune en nedlæggelse af buslinjen 320R mellem Helsinge, Ramløse og Frederikssund.

Samtidig er der forslag om færre afgange på linje 380R mellem Helsinge og Hillerød, linje 390R mellem Helsinge og Helsingør og samtidig skal lokaltoget have færre afgange om lørdagen.

Mens Edith Miller sætter sig til rette i bussen på Helsinge station, stiger 15-årige Sidse Bigum ud. Hun bor i Skærød og går på Nordstjerneskolen i Helsinge.

- Jeg tager bussen flere gange hver uge mellem Skærød og Helsinge, også for at besøge min kæreste, og han tager den ofte den modsatte vej, siger hun.

Uden bus er de begge på den, siger hun.

Regionens trafikudvalg og regionsrådet skal træffe en beslutning om den økonomiske ramme på tirsdag, hvor forslaget om besparelser på 100 millioner kroner skal behandles. Herefter bliver udvalgsformænd i kommunerne inviteret til drøftelser om situationen inden det afgøres, hvilke buslinjer og togafgange der skal være i 2019.

arrow Regionsformand vil ikke love at frede busserne
23. januar 2018 kl. 14:26 Opdateret: kl. 14:26
arrow Ny spareplan kan give færre busser og lokaltog
15. januar 2018 kl. 15:13 Opdateret: kl. 15:18

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk