17. november 2019
Der var seks millioner i gevinst til en 19-årig mand fra Gribskov. Foto: Mie Neel.
Der var seks millioner i gevinst til en 19-årig mand fra Gribskov. Foto: Mie Neel.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 19-årig millionær på Lotto er Danmarks yngste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årig millionær på Lotto er Danmarks yngste
Opdateret 22. oktober 2019 kl. 09:40
Gribskov - 22. oktober 2019 kl. 09:38
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skulle gå to en halv uge før en 19-årig mand fra Gribskov Kommune fandt ud af, at han havde vundet seks millioner på Lotto. Han havde nemlig opsagt sit abonnement, og havde lagt tanken om at vinde helt på hylden, oplyser Danske Spil.

- Jeg tegnede abonnementet, fordi jeg er opvokset med Lotto i familien, da min far har spillet med i flere år. Og så arbejder jeg her i mit sabbatår i en kiosk, hvor jeg har langet mange Lotto kuponer over disken. Så jeg var nok lidt farvet af drømmen, fortæller den heldige vinder, der ønsker at være anonym.

Da den 19-årige ikke tager sin telefon, når det er numre, han ikke kender, der ringer, kunne Danske Spils kundecenter ikke kunnet få fat på ham.

- Jeg gik tilfældigvis ind og tjekkede min mail i en pause på arbejdet, og jeg studsede over en besked fra Danske Spil, der omhandlede mit opsagte abonnement. Der stod også, at jeg skulle kontakte dem, fordi de havde prøvet at ringe til mig flere gange. Det var helt syret, for det viste sig, at jeg havde vundet samme aften, som jeg havde afsluttet abonnementet. (Det løber måneden ud red.)

- Jeg var helt i chok og var nødt til at dele det med mine kollegaer, da jeg kom ind fra pausen. Jeg så jo helt mærkelig ud i hovedet. Jeg må da også indrømme, at jeg har haft svært ved at sove de sidste par nætter. Det er jo en helt vildt god start på voksenlivet, jeg har fået, lyder det.

Den unge mand håber på at kunne starte på CBS (Copenhagen Business School) til sommer. I den forbindelse vil han gerne købe en lejlighed i København.

Ellers vil han investere pengene i aktier og måske tage på ferier sammen med kæresten, som endnu ikke kender til hans millionærstatus, da hun er ude at rejse.

Derudover har han tænkt sig at invitere sine forældre og søskende til Spanien i forbindelse med sin 20 års fødselsdag.

grafik køb billede