18. november 2018
Lokale erhvervsfolk kunne på Round Table i maj 2018 komme med input til Greve Kommunes erhvervs- og vækstpolitiske indsatser for de næste fire år. Foto: Michael Dyrberg
Lokale erhvervsfolk kunne på Round Table i maj 2018 komme med input til Greve Kommunes erhvervs- og vækstpolitiske indsatser for de næste fire år. Foto: Michael Dyrberg
Foto: michael dyrberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seks temaer med erhvervsvenlige ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seks temaer med erhvervsvenlige ideer
Greve - 20. oktober 2018 kl. 17:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I foråret havde Greve Kommune for femte gang samlet repræsentanter for det lokale erhvervsliv til 'Round Table' på Tune KursusCenter, hvor formålet var at drøfte de lokale virksomheders ideer til at styrke Greves position som en attraktiv erhvervskommune.

ErhvervsCentrets bestyrelse har nu bearbejdet disse input og udvalgt seks overordnede temaer, der vil blive arbejdet videre med og båret ind i Greve Kommunes strategiarbejde med projektet "Fælles Retning".

Under mødet blev deltagerne ved bordene inddelt i forskellige workshops og opfordret til at drøfte Greves erhvervsvenlighed og komme med input til kommunens vækst- og erhvervspolitiske indsatser for de næste fire år. Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), der også er formand for ErhvervsCentrets bestyrelse, er imponeret over det store engagement, som deltagerne på mødet udviste i drøftelserne.

- Jeg vurderer, at der er kommet rigtig mange gode forslag på bordet fra det lokale erhvervsliv, og det har været meget interessant at dykke ned i de forskellige ideer og forventninger til os som erhvervskommune. Det er opløftende at konstatere, at vores virksomheder gerne vil bruge noget af deres dyrebare tid til at kigge fremad og sætte nye mål for vores indsats på erhvervsområdet. Det har været en god proces at involvere vores lokale virksomheder og høre om deres syn på Greve som erhvervskommune. Vi har fået et klart billede af, hvor vi er stærke, og hvor vi bør sætte ind, udtaler hun.

Seks temaer
ErhvervsCentrets bestyrelse har henover sommeren kigget på de mange forskellige forslag og bearbejdet disse. Nu foreligger et arbejdsnotat, hvor ideerne til forbedringer er inddelt i følgende seks temaer: 1. God service til virksomhederne, 2. Fokus på uddannelse og lettere adgang til arbejdskraft, 3. Gode fysiske rammer og infrastruktur for erhvervslivets udvikling, 4. Stærkt iværksættermiljø og god modtagelse af nye virksomheder, 5. Synliggøre udbud og styrke det lokale leverandørsamarbejde samt 6. Understøtte lokale erhvervsnetværk og styrke kommunikationen.

Til december vil bestyrelsen i ErhvervsCentret drøfte, hvilke initiativer der bør sættes i værk i forhold til de seks temaer. Resultatet heraf bæres videre i kommunens strategiarbejde med projektet "Fælles retning". Dette udviklingsforløb har til formål at skabe en mere effektiv politisk styring, hvor byrådet fastsætter de samlede startegiske mål for organisationen inden for rammerne af det netop vedtagne budgetforlig. ErhvervsCentrets næstformand, Allan Schow-Petersen, der er advokat og partner i advokatfirmaet WINadvokater, ser frem til at høste frugterne af den gode dialog og det tætte samarbejde mellem kommunen og de mange andre erhvervsdrivende på Round Table.

- En af de konklusioner, vi har gjort på baggrund af Round Table, er, at det lokale erhvervsliv opfatter Greve som en attraktiv erhvervskommune på grund af den centrale beliggenhed tæt på København, lufthavnen og ikke mindst motorvejen. Det har været givende at samle politikere, bestyrelse og andre erhvervsdrivende til at drøfte mål og indsatser og få erhvervslivets bud på de vigtigste prioriteringer i de kommende år. Det er konstruktivt, at kommunen modtager vores forslag til temaer og indsatser, siger Allan Schow-Petersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk