18. december 2017
Borgmester Hans Barlach og administrerende direktør Kenneth Christiansen, Renas A/S, underskrev kontrakten på et nyt lokalt samarbejde om rengøring.
Borgmester Hans Barlach og administrerende direktør Kenneth Christiansen, Renas A/S, underskrev kontrakten på et nyt lokalt samarbejde om rengøring.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rengøringsfirma fyret efter ansættelseskoks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rengøringsfirma fyret efter ansættelseskoks
Opdateret 24. november 2017 kl. 15:34
Greve - 24. november 2017 kl. 13:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da rengøringsfirmaet Renas A/S i 2014 vandt udbuddet om rengøring på Greves otte kommuneskoler og 33 institutioner, så noterede daværende borgmester Hans Barlach sig med glæde, at et lokalt firma havde afgivet et "godt og konkurrencedygtigt tilbud".

arrow Læs også: Rengøringsfirma i beskidt kopi-finte: Ansat ladt i stikken efter blodprop

I lokalavisen blev han fotograferet sammen med direktøren, Kenneth Reedtz Christiansen, hvor de to under overskriften "rengøring til millioner" skrev kontrakten på et to-cifret millionbeløb under.
Tre år senere viser det sig, at Renas A/S nok var lige vel konkurrencedygtige. Og kreative. Det skriver Fagbladet 3F.

Fra i dag, 24. november 2017, har kommunen opsagt kontrakten, efter rengøringsfirmaet ikke har kunnet redegøre for de medarbejdere, det har ansat. Samtidig har 3F flere sager med medarbejdere, der ikke har fået den rette løn, eller som har gjort rent på Greves kommuneskoler uden overenskomst.

I sidste måned mødte kommunen ved et kontroltjek 13 rengøringsassistenter, som Renas A/S ikke umiddelbart kunne dokumentere var ansat hos rengøringsfirmaet.

I forvejen undrede kommunen sig over, at Renas A/S - ifølge tidligere fremsendte kontrakter - kun havde 26 medarbejdere ansat til at gøre rent på de i alt 41 adresser, forklarer Niels Minor Borre, ejendomschef ved Teknik og Miljø i Greve kommune.

- I min optik begynder det at blive underligt for mig, når vi efter stikprøvekontrollen kan konstatere, at det er medarbejdere ansat hos et firma, som vi ikke har godkendt som underleverandør. Det er en grov misvedligeholdelse af kontrakten, og så kan man ikke arbejde med os, siger han til Fagbladet 3F.

I kontrakten mellem Greve kommune og Renas A/S står der netop, at underleverandører skal godkendes, ligesom arbejdet skal foregå på overenskomst.

- Og det står der jo for at forhindre social dumping, så vi kan sikre os, at folk ikke arbejder uden arbejdstilladelse til 50 kroner i timen, påpeger Niels Minor Borre.

Resultatet for Renas A/S blev en opsigelse af kontrakten med en måneds varsel og krav om bod på 100.000 kroner.

Den kreative finte er, at direktør Kenneth Reedtz Christiansen ejer både rengøringsfirmaet Renas A/S, der ansætter medarbejdere på overenskomst, og rengøringsfirmaet Renas, der ansætter medarbejdere uden overenskomst.

Ifølge to medarbejdere hos det Renas, der ansætter uden overenskomst, arbejdede de dog på i hvert fald to af de kommuneskoler - Hedelyskolen og Strandskolen - som Greve kommune har hyret Renas A/S til at gøre rent på. En ansættelseskontrakt fra Renas dokumenterer den påstand.

Samtidig fortæller tidligere medarbejdere hos Renas, at de har arbejdet i uniformer fra Renas A/S, og at deres ledere kom i biler fra Renas A/S. Adressen på de to virksomheder er også den samme.

Direktøren i Renas og Renas A/S vil ikke svare på Fagbladet 3F's spørgsmål, men henviser til sin advokat. Han oplyser dog, at han ikke er enig i Greve Kommunes grundlag for opsigelse af kontrakten.

I svar på et krav, som 3F Storkøbenhavn har stillet på vegne af en medarbejder, siger Renas, at der er tale om "fejl". På hjemmesiden praler firmaet med 30 års erfaring.

De tilbageværende otte måneder af kontrakten med rengøring på Greves kommune skoler og institutioner overtages af Profil Service. Derefter sendes opgaven igen i udbud.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk