Torsdag er to drenge forsvundet ved Ejsgårdsminde i Greve. Politiet beder om hjælp til at finde dem.
Politiet leder torsdag aften efter to drenge på syv år, der sidst er set ved Ejsgårdsminde i Greve.
Drengene blev sidst set klokken 16.20, da de var ude at cykle, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Det ene barn er iført en grå Hummel-jakke og en orange cykelhjelm og kører på en mørkeblå cykel. Den anden dreng er iført en armygrøn jakke og en armygrøn hue og kører på en lilla og gul cykel.
Borgere, der har set børnene, bedes kontakte politiet på telefonnummer 114.
Opdatering: klokken 19.53
To syvårige drenge, der tidligere torsdag aften blev efterlyst i Greve, er fundet i god behold.
Det skriver Midt– og Vestsjællands Politi på Twitter.
– Tak for hjælpen, lyder det fra politikredsen.
Det fremgår ikke, hvor drengene blev fundet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her