27. september 2021
Der blev både langet et par gratis smagsprøver og velvoksne isvafler over disken søndag eftermiddag.Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Der blev både langet et par gratis smagsprøver og velvoksne isvafler over disken søndag eftermiddag.Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt ishus slår dørene op på strandvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt ishus slår dørene op på strandvejen
Greve - 13. september 2021 kl. 12:22
Af Emil Abkjær Kristensen

Det var egentlig meningen, at det skulle være et projekt i pensionisttilværelsen, da Carsten Sørensen i sommeren 2020 investerede i en mobil isbod, hvor han solgte is på Greves gader.

Men projektet har vist sig at være en stor succes for den tidligere skolelærer, og i weekenden slog han dørene op for en permanent isbod »Det Lille Ishus« på Mosede Strandvej 4.

Det skete søndag eftermiddag, hvor der blandt andet blev budt på gratis smagsprøver af de forskellige is fra Hansen Is, som Carsten sælger i boden.

- Det var ikke sådan, at vi havde 100 meter lang kø hele dagen, men der var et godt flow af mennesker, og det lader til, at der er blevet taget godt imod det nye ishus, siger Carsten Sørensen.

Isvogn blev til ishus

I starten af sommeren kunne ismanden Carsten Sørensen fortælle, at hans isvogn ville stå på samme adresse, som ishuset nu er opført, lørdag og søndag, men sådan kom det dog ikke til at gå.

- Jeg har haft en enormt travl sommer, hvor jeg har været ude og servere is til alt fra fødselsdage og bryllupper til arrangementer på plejehjem og til ridestævner, så der har ikke været tid til at stå på den faste plads, siger han.

Men nu tager han revanche, og i første omgang kommer Det Lille Ishus frem til og med efterårsferien at have åbent hver dag fra 14 til 19.

- Det er gået fra at være en hobby til at blive en forretning, og lige nu har vi ansat nogle unge mennesker fra lokalområdet til at sælge is, siger han.

Ishuset er opført på Mosede Blomsters matrikel, og Carsten Sørensen håber, at de to forretninger kan få glæde af hinanden.

- De synes, det er sjovt, at der nu er et ishus, og vi håber selvfølgelig, at folk køber en blomst med, når de skal ned og have en is, eller en is med, når de skal købe en blomst, siger han.

- Man kan også vælge at få is med i en takeawayboks, hvis man hellere vil spise derhjemme, siger Carsten Sørensen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?