31. juli 2021
Der er blevet samlet underskrifter mod det kommende byggeri Strandby Høje, men det er på et forkert grundlag, lyder det fra Balder Danmarks direktør Flemming Joseph Jensen.
gallery icon

Se billedserie

Der er blevet samlet underskrifter mod det kommende byggeri Strandby Høje, men det er på et forkert grundlag, lyder det fra Balder Danmarks direktør Flemming Joseph Jensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye lejere skal vise lønsedler og have ren straffeattest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nye lejere skal vise lønsedler og have ren straffeattest
Opdateret 18. juni 2021 kl. 12:34
Greve - 18. juni 2021 kl. 12:28
Af Emil Abkjær Kristensen

Det er ingen hemmelighed, at det kommende byggeri Strandby Høje, som bliver opført mellem Hundige Station og Portalen har tiltrukket sig en del opmærksomhed i den seneste tid.

Det er primært sket, fordi der i forbindelse med høringsperioden blev startet en underskriftsindsamling mod byggeriet, hvor det blev omtalt som et ghettobyggeri, og at der var tale om 280 små lejelejligheder i ejendommene.

Flemming Joseph Jensen, direktør i Balder Danmark, der står for byggeriet og udlejningen af boligerne sidenhen, kan godt forstå, at nogle kan være utilfredse med byggeriet, men han ærgrer sig over, at underskrifterne er blevet indsamlet på et forkert grundlag.

- Vi er kede af, at det bliver fremstillet som 300 små lejligheder. Vi bygger 291 lejligheder i mange forskellige størrelser og prisklasser, som henvender sig til singler, børnefamilier og seniorer, siger han.

I et notat, som Balder Danmark har sendt til Greve Kommune, og som Plan- og udviklingsudvalget har fået som bilag, når de behandler den endelige lokalplan for området, fremgår det, at halvdelen af de 291 boliger bliver tre-, fire- og femværelses boliger, mens den anden halvdel bliver et- og toværelses. Flemming Joseph Jensen oplyser til DAGBLADET, at der bliver tale om en overvægt af toværelses boliger.

Lejere skal kreditvurderes

I notatet fremgår det også, at nye lejere skal dokumentere fast tilknytning til arbejdsmarkedet ved at fremvise tre måneders lønsedler. Derved kan man også sikre, at der er et tilstrækkeligt rådighedsbeløb i husstanden.

»Herudover kreditvurderer vi vores kommende beboere, ligesom man skal kunne fremvise ren straffeattest, for at man kan få udarbejdet en lejekontrakt til bebyggelsen« står der i notatet.

- Det er helt almindelig praksis, at der bliver foretaget en form for kreditvurdering, inden vi skriver under på en lejeaftale. Det er også vores sikkerhed for, at vi får noget for vores investering, siger Flemming Joseph Jensen, der understreger, at kreditvurderingen ikke er helt så grundig, som hvis der er tale om et boligkøb.

Han fortæller også, at når de knap 300 boliger står klar, så vil de indgå samarbejde med lokale mæglere om at få boligerne udlejet i første omgang, hvorefter Balder Danmark overtager de efterfølgende til- og fraflytninger.

Gode erfaringer

Hos Balder Danmark er man overbevist om, at de mange boliger vil blive lejet ud til et bredt spænd af borgere fra de helt unge til seniorerne. Det overbevisning har de, fordi erfaringer fra andre af deres byggerier har vist, at det er tilfældet.

Flemming Joseph Jensen peger på byggeriet Agerhusene i Høje Taastrup tæt ved stationen og City2 med knap 200 boliger, som stod klar for et halvt års tid siden.

- Her har vi fået udlejet samtlige boliger, og det er netop til en blandet del af befolkningen, siger Flemming Joseph Jensen.

- I Høje Taastrup ligger vores private udlejningsboliger også tæt ved almene boligbyggerier, og vi er med til at sikre et bredt udbud til kommunens borgere, siger han.

Byggeriet af Strandby Høje er endnu ikke gået i gang, da lokalplanen for området skal vedtages først.

Flemming Joseph Jensen fortæller, at de efter tidsplanen vil være klar til indflytning i 2023.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?