12. december 2019
Idéen til karriereskiftet fra pensionsrådgiver til fodterapeut opstod, da Kamilla Rørbye selv fik behandlet sine fødder. Foto: Emil Abkjaer Kristensen
Idéen til karriereskiftet fra pensionsrådgiver til fodterapeut opstod, da Kamilla Rørbye selv fik behandlet sine fødder. Foto: Emil Abkjaer Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny klinik for fodterapi åbnet på Strandvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny klinik for fodterapi åbnet på Strandvejen
Greve - 04. august 2019 kl. 15:09
Af Emil Abkjaer Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er jo drømmen at åbne sin egen klinik, når man har taget sådan en uddannelse.

Sådan lyder det fra Kamilla Rørbye, der i starten af juni kastede sig ud i tilværelsen som selvstændig fodterapeut og har åbnet en klinik på Greve Strandvej 7.

Hun bor i Karlslunde, og derfor var hun hurtig til at springe til, da muligheden for en klinik i lokalområdet bød sig.

- Det var egentlig ikke, fordi jeg ledte efter en klinik, men da den dukkede op, var jeg klar, siger Kamilla Rørbye.

Hun blev uddannet som statsautoriseret fodterapeut for to år siden og blev efterfølgende ansat på en klinik i Præstø. Inden uddannelsen arbejdede hun som forsikringsrådgiver.

Umiddelbart er det meget forskellige fag, men der er også ligheder.

- Den direkte kundekontakt er jeg rigtig glad for. Jeg er meget socialt anlagt og vil gerne have, at kunderne føler sig godt tilpas, siger Kamilla Rørbye.

Derfor byder hun også kunderne på en friskbrygget kop kaffe fra stempelkande, når de kommer ind i klinikken.

- Og så har jeg prøvet at indrette mig lidt hyggeligt. Det må ikke blive for klinisk og sygehus-agtigt, siger hun.

Fik selv hjælp
Idéen til karriereskiftet fra pensionsrådgiver til fodterapeut opstod, da Kamilla Rørbye selv fik behandlet sine fødder.

- Jeg har selv nogle crazy fødder, og jeg har mærket på min egen krop, hvor stor forskel behandling kan gøre. Da jeg opdagede det, vidste jeg, at jeg gerne ville give andre den følelse, siger hun.

Kunder gennem netværk
Selvom klinikken er forholdsvis nyåbnet, så går det godt med at tiltrække kunder. Ikke mindst fordi Kamilla Rørbye har et godt netværk i lokalområdet.

- Jeg er for eksempel selv medlem af Karlslunde Triatlon Klub, og der har jeg fået en del kunder igennem, siger hun.