11. december 2017
Søren Andersen (tv) blev modtaget kærligt af sin familie, da han fik bevis på at have taget en uddannelse som iværksætter i ErhvervsCentret. Familien bakker ham op i at blive selvstændig med firmaet ClimAid.
Søren Andersen (tv) blev modtaget kærligt af sin familie, da han fik bevis på at have taget en uddannelse som iværksætter i ErhvervsCentret. Familien bakker ham op i at blive selvstændig med firmaet ClimAid.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med topkarakter i iværksætteri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med topkarakter i iværksætteri
Greve - 12. august 2017 kl. 12:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

31-årige Søren Andersen har taget den kompetencegivende uddannelse 'Iværksætteri i Praksis'.

Han er uddannet ingeniør med en Ph.d. fra DTU og havde en idé til et nyt produkt til styring af indeklimaet, da han startede på uddannelsen til iværksætter.

Nu har han sagt sit faste job op som rådgivende ingeniør for at stå på egne ben og give den fuld skrue med det nye firma ClimAid.

Søren Andersens hustru Nicoline og to børn på henholdsvis tre år og halvandet år var mødt op i ErhvervsCentret på eksamensdagen og ventede spændt udenfor døren, da han afsluttede iværksætteruddannelsen med et tital. Den mundtlige eksamen var kulminationen på et tre måneders forløb, hvor han en gang om ugen har fået undervisning i iværksætteri sammen med hustruen Nicoline og en gruppe andre spirende iværksættere fra lokalområdet.

- Det har været rigtig sjovt og lærerigt at komme her i ErhvervsCentret og tage den her uddannelse til iværksætter. Det har givet mig et rum, hvor jeg kunne snakke om min virksomhed med et professionelt team af kvalificerede undervisere og medkursister. Det gør jeg ikke på samme måde med mine kolleger og min omgangskreds. Det har også været fedt at følge de andres udvikling undervejs og komme og fortælle om, hvad der er sket med min idé siden sidste gang. Det har forpligtet mig til at gøre noget for at modne min idé og tage de første vigtige skridt i etableringsfasen. Jeg vil helt klart anbefale uddannelsen til andre, der ved, hvad de vil. Idéen må godt være spæd, men man får mere ud af at have en idé, når man starter på uddannelsen, understreger Søren og fortsætter:

- Uddannelsen har sat fokus på mine egne svage sider som iværksætter. Jeg har også fået styr på, hvordan jeg skal forklare, hvad mit produkt går ud på, og hvordan jeg skal prissætte det. Og så har jeg fået lagt en handlingsplan for, hvordan jeg skal udvikle min virksomhed.

Søren har glædet sig til officielt pr. 1. juli 2017 at skulle arbejde som nystartet iværksætter på fuld tid. Han er gået sammen med partneren Kenneth Jacobsen om det nye firma ClimAid, der lige har fået bevilliget 425.000 kr. fra innovationsfondens InnoBoosterordning. Søren og Kenneth har allerede ansat to programmører og regner med at skulle ansætte yderligere tre programmører fra november 2017. Firmaet går i luften med salget af den nye app til styring af indeklimaet på kontorarbejdspladser i marts 2018.

Uddannelsen varer tre måneder, og der er mødegang en gang ugentligt om aftenen i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i Greve. Uddannelsen koster 1.000 kroner.

På iværksætteruddannelsen skal deltagerne med afsæt i deres egen forretningsidé tage stilling til en række vigtige hovedområder og indsatser, fx: Hvad er min drivkraft til at blive selvstændig, hvordan ser mit marked ud, hvem er mine kunder, hvilken værdi skaber jeg for mine kunder, hvordan får jeg fat i dem, hvad er vigtigt, når jeg vælger platform for hjemmeside og webshop, hvad er mine indtægtskilder, og hvilke partnerskaber kunne være relevante, og hvordan styrer jeg økonomien, laver budget, arbejder med bogføring og regnskab, og hvad er der særlige juridiske forhold, jeg skal have styr på.

Du tilmelder dig via ErhvervsCentrets hjemmeside under arrangementer

Næste hold til efteråret er overtegnet, men der er stadig pladser på et ekstra hold, som er oprettet med start til november.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk