16. oktober 2021
Der er for mange lærere, der ikke har mulighed for at levere den nødvendige undervisning til eleverne i Greve Kommunes skoler, mener lærerforeningen. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Der er for mange lærere, der ikke har mulighed for at levere den nødvendige undervisning til eleverne i Greve Kommunes skoler, mener lærerforeningen. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lærere: Ikke alle får nødvendig hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lærere: Ikke alle får nødvendig hjælp
Greve - 20. september 2021 kl. 10:45
Af Janus Spøhr

I en rundspørge til medlemmerne af foreningen svarer 78 procent, at der er elever, der ikke får den støtte, som de har behov for.

arrow Læs også: Flere børn har særlige behov: Er det her løsningen?

- Mange børn har udfordringer, og vi har ikke ressourcer til at løfte dem, siger hun og understreger, at lærerne gør, hvad de kan for at give så god en undervisning som muligt.

Det betyder for lærerne, at de kan føle, at de ikke kan give den hjælp, som de gerne vil give. Det giver en presset undervisningssituation og går ud over eleverne, forklarer Tina Beck-Nilsson.

Hun mener, at der er brug for en ordentlig gennemgang af, hvordan inklusionsmidlerne bliver fordelt. I 2011 blev der lagt rammer for, hvor mange penge skolerne skal have til inklusion. Både antallet af elever, der har brug for hjælp, og fordelingen af elever har ændret sig siden.

- Vi synes, at der er behov for flere midler. Det kan være tolærerordninger og andre måder at indrette klasselokalerne på. Der er mange muligheder, siger lærerformanden.

Ikke godt nok rustet
I undersøgelsen svarer 68 procent af lærerne i Greve Kommune, at de ikke mener, at de uddannelsesmæssigt er rustet til at undervise de elever, der er inkluderet i almenundervisningen. Det presser også både lærere og elever, mener Tina Beck-Nilsson.

- Der skal være personale med specielle kompetencer, siger hun

Konkret foreslår Greve Lærerforening, atder i højere grad prioriteres efter- og videreuddannelse til lærerne, fordi der i foreningens øjne er er stærkt begrænsede muligheder for at afsætte midler til efter- og videreuddannelse i skolernes økonomi.

Ifølge undersøgelsen er der 38 procent af klasserne, hvor der er flere end 25 elever. Lærerforeningen vil gerne have antallet af elever til maksimalt at være 24 i hver klasse. Tina Beck-Nilsson fortæller om en lærer, der efter den seneste coronanedlukning kom tilbage med mere arbejdsglæde, efter at hendes klasse var blevet opdelt i to.

- Det gav bedre faglighed og bedre socialt liv i klassen. Alle var gladere, siger hun.

Kigger man på, hvor mange penge der bliver brugt per elev, ligger Greve en del under landsgennemsnittet. 66,369 kroner lyder det tal på, mens landsgennemsnittet er knapt 82.000 kroner. Samtidig er antallet at uuddannede undervisere på Greves skoler høj. Derfor ønsker lærerforeningen, at politikerne finder flere penge.

Flere penge
Politikerne skal prioritere mellem flere forskellige opgaver som for eksempel ældre- og fritidsområdet. Hvorfor er det vigtigt at afsætte penge til folkeskoleområdet?

- Folkeskolen er en af de allervigtigste institutioner i samfundet. Vi danner og uddanner børn. De andre områder er også vigtige, så det er ikke min opgave at sige, hvor pengene skal komme fra. Jeg kan kun anbefale, at der kommer flere penge. Vi ved godt, at politikerne ikke kan finde 25 millioner kroner på én gang, men det kan fordeles ud over nogle år.

I den netop indgåede budgetaftale mellem V, S, DF og K er der afsat flere penge til ansættelse af lærere.

- De penge kommer fra Folketinget og ikke fra kommunen. Der er ikke afsat flere penge fra byrådets side, siger Tina Beck-Nilsson.

Rejser du til udlandet i år?