30. november 2020
Handelslivet i kommunen skal under lup. 

Arkivfoto
Handelslivet i kommunen skal under lup. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handelslivet skal under lup: Hvordan ser fremtiden ud?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelslivet skal under lup: Hvordan ser fremtiden ud?
Greve - 27. oktober 2020 kl. 11:54
Af Emil Abkjær Kristensen

Handelslivet i Greve Kommune skal undersøges, og resultaterne af en detailhandelsanalyse skal indgå som en del af Kommuneplanen for 2021-2033, som skal udarbejdes henover de kommende år.

- Analysen giver os indsigt i, hvordan byplanmæssige rammer for kommunens handelsområder kan se ud i fremtiden, siger Marc Genning (V), formand for Plan- og udviklingsudvalget.

- Opstår der efterspørgsel på nye handlemuligheder, og er der steder i kommunen, hvor byudvikling har betydet, at der andre behov gør sig gældende. Det er noget af det, jeg håber, vi får klar besked omkring. Det er kort sagt et værktøj, vi kan bruge, når vi skal planlægge fremtiden.

lDet er ICP, Institut for Center-Planlægning, der skal stå for analysen, og de havde egentlig foreslået, at en følgegruppe bestående af repræsentanter fra kommunens handelsliv skulle deltage i udarbejdelsen af analysen, og i oplægget til kommunen peger ICP på, at erhvervschefen og repræsentanter fra eksempelvis Waves, Greve Midtby Center og Karlslunde Stationscenter kunne være en del af følgegruppen,

Et enigt Plan- og udviklingsudvalg har dog besluttet, at ICP selv skal lave analysen, og efterfølgende kan kommunens handelsliv være med til at diskutere resultaterne.

- I udvalget vurderede vi, at handelslivet kunne repræsenteres bredere, end forslaget fra ICP, og derfor har vi valgt en løsning, hvor ICP med deres brede viden på området, udarbejder analysen, siger Marc Genning.

- Det vil give os et fælles udgangspunkt at drøfte ud fra, når analysen er færdig, og herefter vil et bredere udsnit af repræsentanter for byens handelsliv blive inviteret ind, hvor at resultaterne bliver fremlagt. Her vil de kunne bidrage deres med syn på, hvordan handelslivet ser ud i dag, og hvordan de mener det skal se ud i fremtiden, hvilket vi så tager med i den videre planlægning.

Detailanalysen forventes at være færdig i slutningen af december, og det er seks år siden, i 2014, at Greve Kommune senest fik udarbejdet en detailanalyse.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?