29. september 2021
- Jeg flyttede til Greve i 1972, og stranden og havnen har altid betydet noget særligt for mig, siger Brigitte Klintskov Jerkel.Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg flyttede til Greve i 1972, og stranden og havnen har altid betydet noget særligt for mig, siger Brigitte Klintskov Jerkel.Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Først efter to blodpropper har Jerkel lært at slappe af: - Jeg måtte lære på den hårde måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Først efter to blodpropper har Jerkel lært at slappe af: - Jeg måtte lære på den hårde måde
Opdateret 25. august 2021 kl. 14:08
Greve - 25. august 2021 kl. 13:49
Af Emil Abkjær Kristensen

En blodprop i hjernen i slutningen af april var ikke nok til at få den konservative folketingspolitiker Brigitte Klintskov Jerkel til at slippe foden fra den politiske speeder.

Knap er hun en fredag eftermiddag blevet udskrevet fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde, før hun igen sidder hjemme i stuen og fordyber sig i politiske dagsordener og svarer på henvendelser fra borgere på mail og messenger.

- Jeg tror ikke, at alvoren var gået op for mig. Det hele var så uvirkeligt og jeg var rystet og chokeret, så jeg forsøger bare at leve videre som før, siger Brigitte Klintskov Jerkel.

Søndag er den gal igen. Brigitte Klintskov Jerkel vågner op med en summen i venstre arm, venstre ben og den venstre side af ansigtet. Hun er svimmel og hun er utilpas. Det er de samme symptomer, hun mærkede tre dage forinden. Derfor ved hun, den er gal igen.

- Jeg bliver bange, og jeg når at tænke, nu kommer der en til, siger hun.

Fra hjemmet bliver hun med udrykning bragt til hospitalet i Roskilde, og de kan hurtigt konstatere, at der er tale om endnu en blodprop.

Så skulle man tro, at advarselslamperne for alvor ville lyse op, men Brigitte Klintskov Jerkels plan er, at hun om 14 dage er klar til at genoptage det politiske arbejde i både Folketinget og Greve Byråd.

- Set i bakspejlet, så havde jeg ikke indset, hvor alvorligt det var, og jeg havde svært ved at forstå, at jeg kunne blive ramt så pludseligt. Flere læger havde sagt til mig, at jeg skulle trække stikket, og jeg havde brug for ro, men jeg var så fokuseret på, at jeg skulle tilbage til mit politiske arbejde. Det skulle jeg så ikke alligevel, siger hun.

Brigitte Klintskov Jerkel nyder området omkring Greve Marina og Mosede Fort. Foto: Kim Rasmussen

Sjældne bivirkninger

På sygehuset i Roskilde mener de, at en forsnævring af halspulsåren er skyld i blodpropperne, og derfor har Brigitte Klintskov Jerkel fået tid til en operation på Rigshospitalet seks dage efter den første blodprop.

Inden operationen foretager lægerne deres egen scanning, og på den baggrund konstaterer de, at en operation ikke er nødvendig, til gengæld fordobler de dosen af kolesteroldæmpende medicin.

- Jeg har egentlig ikke forhøjet kolesterol, men når man har været ramt af blodpropper, så vil man gerne sænke det til et niveau under det normale, siger hun.

Det viser sig, at hun ikke kan tåle medicinen, og hun rammes af samtlige sjældne bivirkninger, der står i indlægssedlen. Hun er helt afkræftet og ender med at blive indlagt med voldsomme mavesmerter og blodværdier, som er helt skæve - tre dage inden hun havde planlagt at vende tilbage til arbejdet.

- Det var som at få en knockout, at jeg ikke kunne vende tilbage mandag og være nødt til at tage sygeorlov fra mit politiske arbejde. Politik har været en del af mit liv, siden jeg blev valgt til byrådet for 16 år siden, jeg elsker det politiske arbejde, så det var utroligt svært for mig at give slip på så stor en del af mit liv, siger hun.

I knap fire måneder nåede Brigitte Klintskov Jerkel at være sygemeldt, inden hun genoptog det politiske arbejde igen 17. august.

Tiden har hun blandt andet brugt på at reflektere over, hvad der er vigtigt i livet, og selvom lægerne ikke har kunnet give svar på, hvorfor hun blev ramt af blodpropperne, så er hun selv overbevist om, at hun skal blive bedre til at slappe af.

- Når jeg ser tilbage, har jeg haft arbejdsuger på 70 til 80 timer og i hverdagene har jeg ofte været i gang fra klokken syv om morgenen til 23 om aftenen, siger hun.

- Jeg har haft svært ved at lægge mit arbejde fra mig, og jeg bruger tit aftener på at svare borgere, som henvender sig med en sag, siger hun.

Under coronanedlukningen tog arbejdet for alvor overhånd for folketingspolitikeren, fordi det ikke længere var muligt at lave så meget andet end at arbejde.

- Normalt går jeg i fitness to til tre gange om ugen, og jeg kan også lide at gå på café og i biografen, men da alt var lukket ned, brugte jeg i stedet tiden på at arbejde.

Hunden Massa er en fast følgesvend på gåturene rundt i naturen. Det er her, folketingspolitikeren har fundet ro under sygdomsperioden. Foto: Kim Rasmussen

Arbejdskultur

Henover sommeren har Jerkels partikollega Rasmus Jarlov været ude og kalde den arbejdskultur, der hersker på Christiansborg »syg« i et interview med Berlingske.

Den udlægning kan Brigitte Klintskov Jerkel godt genkende.

- Det sker ofte, at vi bliver indkaldt til politiske forhandlinger med kort varsel og skal sætte os ind i sagerne på kort tid. Det er utroligt presset, også fordi man bliver nødt til at ændre sin planlægning for resten af den dag, siger hun.

- Der bliver tit lavet om i planerne, så man gang på gang står med korte tidsfrister og helt urimelige arbejdsbetingelser.

Men på trods af det store arbejdspres, har hun på intet tidspunkt været tæt på at blive sygemeldt med stress.

- Jeg har ikke følt mig stresset, og jeg tror, at blodpropperne var det, der skulle til for, at jeg kan lære at holde fri og slappe af. Jeg måtte lære det på den hårde måde, for der var ingen andre måder, jeg kunne lære det på, siger hun.

Familie og afslapning

Konfronteret med sin egen dødelighed har Brigitte Klintskov Jerkel også brugt tid på at tænke over, hvad der er vigtigt i livet, og hvordan hun fremadrettet undgår at ende i samme situation. Og selvom opskriften lyder lige til - mindre arbejde og mere afslapning - så går hun ifølge sig selv en svær tid i møde.

- Jeg er min egen værste fjende, og jeg skal selv blive bedre til at sætte en stopper for mig selv og mit engagement i politiske sager. Det nytter heller ikke noget, at jeg sidder og svarer på henvendelser til klokken 23 om aftenen. Her skal jeg blive bedre til at holde fri, siger hun.

Det vil hun blandt andet gøre sammen med sin familie, sine venner og veninder.

- Efter blodpropperne har jeg fået et stort behov for at være tæt på min familie og venner, og når alt kommer til alt, så er det dem, der betyder noget og dem, som har vist deres støtte i nødens stund, siger hun.

Stemmer du til kommunalvalget i år?