7. august 2020
For varehuschef Jakob Larsen (Th.) i Bilka Hundige er det helt oplagt, at donationen skal gå til Broen i Greve, og det er Simon Hermansen fra Broen glad fo.
For varehuschef Jakob Larsen (Th.) i Bilka Hundige er det helt oplagt, at donationen skal gå til Broen i Greve, og det er Simon Hermansen fra Broen glad fo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flaskepenge går til Broen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flaskepenge går til Broen
Greve - 16. juli 2020 kl. 13:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hundige: Det kræver bare et tryk på pantknappen i Bilka Hundige, og så kan du være med til at støtte Broen i Greve. En forening, der hjælper lokale børn og unge, hvis forældre ikke har råd til at sende børnene til fritidsaktiviteter og i foreninger. For hver krone, du vælger at donere af din pant, fordobler Bilka beløbet.

Tomme sodavandsflasker, øldåser og juiceflasker er ikke bare tom emballage uden betydning, som du kan få nogle håndører for, når du panter. Faktisk kan dine tomme flasker og dåser ende med at være en stor hjælp til børn og unge i Greve.

For siden foråret har kunderne i Bilka Hundige kunne donere deres pant til Broen i Greve gennem et tryk på pantknappen. I foråret 2021 vil beløbet blive gjort op, og så fordobler Bilka donationen, før pengene går direkte til, at udsatte børn i Greve Kommune kan blive en del af en sportsklub eller forening.

Der er mange, der har brug for hjælp

For varehuschef Jakob Larsen i Bilka Hundige er det helt oplagt, at donationen skal gå til Broen i Greve.

- Broen i Greve støtter børn og unge, så alle får en mulighed for at få lov til at deltage i fritidsaktiviteter som sport, spejder, dans teater og lignende. Vi er glade for at få chancen for at hjælpe de børn, især nu, hvor mange melder deres børn ud af fritidsaktiviteterne i området, fordi corona også har ramt økonomisk, siger Jakob Larsen.

Han mener, at det er vigtigt for alle børn og unge at komme ud og blive en del af et fællesskab og at lære at vinde og tabe sammen.

- Sådan får man en god start på livet. Derfor håber vi, at kunderne vil være med til at donere, og så vi kan fordoble et stort beløb til foråret, siger Jakob Larsen.

Hos Broen i Greve er de meget taknemmelige for, at Bilka Hundige sammen med kunderne vil tage et socialt ansvar.

- Alle involverede i Broen er meget taknemmelige. Bilka har allerede været en stor hjælp. Vi sætter pris på, at andre engagerer sig i at gøre en indsats for at hjælpe de udsatte unge. Det her kommer til at sikre, at flere unge kan få betalt deres fritidsaktiviteter. Det giver øget livskvalitet og kompetencer. Det er vigtigt at have noget i hverdagen, som kan give glæde og motivation. Der er mange gode trænere og personer i foreningslivet, der kan være rollemodeller, så jeg tror, at denne her donation kommer til at ændre meget for især de enkelte, udsatte unge, som modtager hjælpen, siger Simon Hermansen fra Broen i Greve.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?