19. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fangerne på Mosede Fort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fangerne på Mosede Fort
Greve - 05. august 2020 kl. 08:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mosede: Inspireret af TV-programmet "Fangerne på fortet" så inviterer FDF Karlslunde og museet på Mosede Fort til aktiviteter, hvor børn skal dyste mod hinanden. Børnene bliver lukket ind i den gamle fortbygning, og pludselig smækker den tunge jernport i.

I løbet af de næste tre dage skal de blive klogere på historien og samarbejde om at løse sjove og udfordrende opgaver. Arrangementet er målrettet børn i alderen 8-14 år og er en del af Greve Kommunes sommerferieaktiviteter.

Man behøver hverken at være historienørd eller elitesoldat for at deltage - man skal blot have gåpåmod og lyst til at samarbejde med andre børn. Mange af aktiviteterne foregår udendørs i de historiske omgivelser, så husk praktisk tøj og en madpakke, så man kan klare dagens strabadser.

Der er planlagt program for de tre dage med plads til sjov, hygge og måske også en tur i bølgen blå.

I går tirsdag dykkede børnene ned i historien på Mosede Fort, da de blev sluppet løs i kasematterne for at spille dilemmaspillet "Krigens Valg". Der var mulighed for at smage på historien, da der blev bagt pandekager over bål efter historiske opskrifter og der var udendørs skattejagt, hvor børnene skulle på opdagelse i de skjulte betonhuler.

Idag onsdag bliver en sjov dag, hvor der med garanti kommer sved på panden, når der skal dystes i hurtigløb, bajonetfægtning, håndgranatkast, tovtrækning og andre discipliner, hvor børnenes samarbejdsevner bliver afprøvet.

Torsdag spilles der live-stratego i de historiske omgivelser, hvor der er mange gemmesteder. Børnene skal selv være spillebrikker, og det gælder om at finde modstanderens fane først!

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?