13. april 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter indbrudsbølge i påsken: Sådan gør du livet svært for tyven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter indbrudsbølge i påsken: Sådan gør du livet svært for tyven
Greve - 08. april 2021 kl. 12:41

Greve: Både Greve og Solrød Kommuner var i påskedagene hårdt ramt af indbrud, og det har fået Midt- og Vestsjællands Politi til at se nærmere på indbruddene. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Blandt de anmeldte indbrud har politiet bemærket en lidt anderledes måde at skaffe sig adgang til de private boliger for at stjæle. I flere tilfælde havde indbrudstyven anvendt en stige for at skaffe sig adgang til boligen på 1. salen, hvilket politiet tolker som en måde at omgå en tyverialarm i boligens stueplan, hvor en indbrudstyv normalt vil forsøge at skaffe sig adgang.

De øvrige indbrud i de to kommuner er foregået ved de mere klassiske indbrudsmetoder som f.eks. at bryde døre og vinduer op, knuse eller afliste ruder, så indbrudstyven kan række ind for at enten at åbne vinduet eller låse en døren op via den indvendige vrider.

Indbrudssikring er derfor et vigtig element for at gøre det mere besværligt for en indbrudstyv at skaffe sig adgang og også for at give sig selv mere tryghed i hverdagen.

Afhængig af sine boligforhold kan indbrudssikring ske på mange forskellige måder, så politiet vil henvise til f.eks. hjemmesiderne www.stopindbrud.dk eller www.botrygt.dk, hvor man via en online test kan få inspiration til at sikre sin bolig bedre.

Hurtige, men præventive råd kunne f.eks. være:

o Vær varsom med at lade vinduer og døre stå åbne i godt vejr.

o Lad ikke dine værdier ligge åbenlyst fremme.

o Lad din bolig se beboet ud, når det forlades.

o Hvis du arbejder om natten og færdes i beboelsesområder, så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i området.

o Få naboen til at fylde noget i din skraldespand, hvis du er væk i længere tid.

o Lad naboen parkere sin bil i din indkørsel, hvis du er bortrejst.

Tilmelding til nabohjælp via appen Nabohjælp kan også være med til at forhindre indbrud i lokalområdet, når alles øjne er rettet mod fremmede personer, der færdes i området. Hold øje med dit lokalområde og henvend dig f.eks. til fremmede for at spørge, om de har brug for hjælp til noget. Fortæl også din nabo eller genbo, at du måske er bortrejst i nogle dage, så andre kan holde øje med din bolig.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer endvidere til at ringe til det lokale politi på tlf. 114, hvis man ser noget mistænkeligt i sit lokalområde. Er man vidne til et igangværende indbrud eller forsøg herpå, skal politiet kontaktes straks via 112 med oplysninger om de personer eller køretøjer, der er relevante i sagen.

Antallet af indbrud i private boliger i både Greve og Solrød kommuner er indtil nu i år under niveauet for samme periode i både 2019 og 2020 ifølge en opgørelse, som politiet har lavet tirsdag efter påske. Greve kommune har haft i alt 49 anmeldelser i år om indbrud i private boliger mod 29 i Solrød kommune. I samme periode i 2020 var tallene hhv. 92 anmeldelser i Greve og 47 i Solrød kommune.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?