18. juli 2018
Desirée Falkenberg har købt en tidligere madvogn og forvandlet den til en pandekagevogn. Hun vil gerne sælge sine varer og skabe liv i Greve, men hun har ikke noget sted at stå, og hun savner svar fra kommunen. Foto: Janus Spøhr
gallery icon

Se billedserie

Desirée Falkenberg har købt en tidligere madvogn og forvandlet den til en pandekagevogn. Hun vil gerne sælge sine varer og skabe liv i Greve, men hun har ikke noget sted at stå, og hun savner svar fra kommunen. Foto: Janus Spøhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Desirée vil skabe liv i Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Desirée vil skabe liv i Greve
Greve - 19. december 2017 kl. 09:07
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Desirée Falkenberg tog tidligere en stor beslutning, da hun valgte at springe som selvstændig. Derfor købte hun en madvogn, som hun har fået restaureret, hvor hun sælger glutenfri, laktosefri og økologiske pandekager.

Vi møder hende foran Anchers Havecenter, hvor Desirée har stået i en måned og solgt sine frisklavede pandekager. Egentlig var drømmen, at hun ville skabe lidt af det liv, som hun mener, at der mangler i Greve ved for eksempel at sælge pandekagerne foran Greve Midtby Center, men den idé er endnu ikke blevet til noget. Trods flere forsøg på at få en afklaring fra Greve Kommune har hun endnu ikke fået et fast sted at stå, og det ærgrer hende.

- Det er snart et år siden, at jeg fik at vide, at der ikke var taget stilling til, om jeg måtte stå et sted, siger hun med et smil og understreger, at hun ikke vil være en 'brokkerøv'.

Da hun sprang ud som iværksætter, havde hun ikke regnet med, at en plads til at sælge sine ting ville være den største udfordring. Hun har derfor betalt for at stå foran Anchers Havecenter, men det er hun nu stoppet med, fordi udgiften blev for stor.

Drømmen om at sælge pandekager, som også glutenallergikere kan spise, lever dog fortsat.

- Jeg er vokset op her i Greve, og der er ikke sket så meget siden. Der er lidt kedeligt, og der mangler noget liv, som jeg gerne vil være med til at skabe. Der har været god respons på mine pandekager, siger Desirée Falkenberg.

Tiltag på vej
Morten Dahlin (V), der er formand for vækst- og beskæftigelsesudvalget i Greve Kommune, forstår Desirées ærgrelse.

- Det er helt fantastisk, at hun har lavet et privat initiativ for at være iværksætter. Jeg kan godt forstå, at hun ikke har følt, at hun har fået den bedste behandling. Derfor vil vi kigge på det, siger Morten Dahlin, som vil undersøge, hvordan iværksættere som Desirée kan få bedre muligheder for at få en stadeplads.

- Det skal gøres, så lovgivningen er overholdt, og der er styr på formaliteter. Vi håber at have noget på plads i starten af det nye år. Vi har fra politisk side ikke overblik over, hvilke regler der gælder, og det skal vi have nu, siger Morten Dahlin.

Desirée fortæller, at politikerne i Solrød formentlig snart giver tilladelse til, at hun kan stå omkring Solrød Center og sælge sine pandekager.

Ellers må hun kigge på andre nærliggende kommuner som Køge eller Roskilde. Allerhelst vil hun dog stå i Greve.

Savner hjælp
- Det kunne være fedt at skabe et sted i Greve, hvor der er liv. Hvad har kommunen at miste ved at lade mig stå og sælge pandekager. Jeg savner, at kommunen er her for borgernes skyld, men jeg giver ikke op, for jeg føler, at der mangler et sted, hvor man kan få glutenfri, økologiske og laktosefri pandekager i Greve, siger Desirée Falkenberg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk