28. oktober 2020
Byggeriet på Magnoliavej har fyldt en del i debatten, og var også genstand for diskussioner på seneste byrådsmøde. Foto: Emil Kristensen
Byggeriet på Magnoliavej har fyldt en del i debatten, og var også genstand for diskussioner på seneste byrådsmøde. Foto: Emil Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggeri på Magnoliavej er politisk bestemt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeri på Magnoliavej er politisk bestemt
Greve - 24. september 2020 kl. 13:12
Af Emil Abkjær Kristensen

Modstandere af byggeri i to etager på Strandvejen har ofte fremhævet byggeriet på hjørnet af Magnoliavej og Hundige Strandvej som et skrækeksempel på det, man i hvert fald ikke ønsker. Men byggeriet er godkendt af et enigt plan- og udviklingsudvalg, der på et møde 17. september 2019 besluttede, at der kunne bygges et dobbelthus i to etager.

arrow Læs også: Endnu ingen afklaring på Strandvejens lokalplaner

Det havde John T Olsen, formand for Socialdemokratiet dog glemt på seneste byrådsmøde, hvor han under spørgetiden fik fortalt de fremmødte, at forvaltningen havde fremlagt det sådan, at udvalget ikke kunne modsætte sig byggeriet, og derfor var nødt til at godkende det.

Han undskyldte overfor administrationen, da byrådsmødet var slut.

- Jeg blev gjort opmærksom på, at det ikke var sådan det forholdt sig, og derfor var en undskyldning selvfølgelig på sin plads, siger John T. Olsen.

- Jeg var kommet til at blande sagen på Magnoliavej sammen med en anden sag fra Greve Landsby, lyder socialdemokratens forklaring.

Har S ændret holdning?

Siden Socialdemokratiet var med til at godkende to-etagers byggeri på Magnoliavej har de ændret holdning, og de ønsker nu ikke længere, at det er muligt. I stedet ser de gerne, at byggeri på Strandvejen bygges i halvandet plan med en skrå tagetage.

Siden I godkendte byggeriet på Magnoliavej, har der blandt andet været en underskriftsindsamling imod to-etagers byggeri. Kan i forstå, hvis folk synes, I er en anelse populistiske?

- Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det populistisk, men jeg synes, at vi skal lytte til borgerne, når de laver underskriftsindsamlinger og kommer med høringssvar, siger John T Olsen.

Han mener, at byggeriet på Magnoliavej egentlig er flot i sig selv, men det passer bare ikke ind på Strandvejen, forklarer han. Han henviser igen til sagen i Greve Landsby, hvor udvalget godkendte et byggeri på den gamle Brugsgrund, som ikke er helt i tråd med områdets øvrige bygninger.

- For mig var det en øjenåbner, og jeg synes, at vil skal sørge for, at nyt byggeri passer ind i de eksisterende rammer. Det gælder både i Greve Landsby og på Strandvejen, siger John T Olsen.

- Vi godkendte byggeriet på Magnoliavej dengang, men skulle vi træffe beslutningen i dag, ville vi stemme imod, siger han.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?