4. december 2020
28sys Udklip
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 500 boliger på tapetet: Både ejer- og lejeboliger på vej i nyt boligområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

500 boliger på tapetet: Både ejer- og lejeboliger på vej i nyt boligområde
Greve - 28. oktober 2020 kl. 08:25
Af Emil Abkjær Kristensen

Ejer- og lejeboliger med to, tre, fire og fem værelser er, hvad der er udsigt til i Hundige Øst, hvor Greve Kommune torsdag eftermiddag underskrev en aftaler med Balder Danmark og Lind og Risør, som har fået lov til at købe grundene og opføre boliger.

arrow Læs også: Kæmpe boligområde i Hundige er et skridt nærmere

Balder Danmark har købt to områder. En der går mellem Portalen og jernbaneskinnerne, hvor der i dag er parkering og busstation. Her kommer i fremtiden til at ligge et etagebyggeri, der vil variere mellem tre og seks etager, og maksimalt må være 25 meter højt.

- I udbudsmaterialet har vi lagt vægt på, at bygningen ikke må være højere end eksempelvis Portalen, Hegnsgården og Gersagerparken, som ligger i området, siger Marc Genning (V), formand for Plan- og udviklingsudvalget.

Balder Danmark har også købt et område, der ligger mellem Hundige Centervej, jernbanen, Frydehøj Allé og Sprogcentret. Her skal de ifølge udbudsmateriale opføre etageboliger i fire etager med boliger, der som udgangspunkt er mellem 50 og 70 kvadratmeter, mens 20 procent af boligerne kan være mellem 71 og 90 kvadratmeter.

Flemming Joseph Jensen, administrerende direktør i Balder Danmark løfter sløret for nogle af de planer, selskabet har, men er påpasselig med at afsløre for meget, da noget kan ændre sig, når lokalplanerne for området udarbejdes.

Han fortæller, at der bliver tale om i omegnen af 350 boliger i alt, som efter alt at dømme bliver lejeboliger.

- Udgangspunktet er, at det bliver lejeboliger, som Balder Danmark selv ejer og lejer ud, siger han.

- Ud af de 350 boliger vil der være en overvægt af t- og treværelses lejligheder, men der vil også blive opført fireværelses.

Appellerer bredt

Balder Danmark ejer og udlejer boliger flere steder i Københavnsområdet, og breder sig mod Helsingør i nord, Køge i syd og Roskilde mod vest. Og her er tendensen, at boligerne er efterspurgt af en bred skare af borgere.

- Det er både unge par, som vil flytte sammen, det er den enlige, som måske kan flytte tættere på arbejdet, folk, der bor i almene boliger, og gerne vil over i privat, og så er det seniorer, der måske ønsker at sælge huset og flytte i noget mindre, som ikke skal vedligeholdes, siger Flemming Joseph Jensen.

- Så man kan som udgangspunkt ikke sige, at vores boliger henvender sig til en bestemt målgruppe.

Rækkehuse og ejerlejligheder

Lind og Risør har købt to arealer på over 46000 kvadratmeter i alt. De ligger i området mellem Vangeleddet i øst og Strandcentret i vest.

Her vil de efter planen opføre et sted mellem 140 og 150 boliger, som er fordelt på ca. 50 lejligheder og knap 100 rækkehuse i to etager.

Det fremgår af udbudsmaterialet, at en tredjedel af boligerne skal være i etageejendomme, mens to tredjedele skal være i kategorien tæt/lav, De skal være minimum to etager, maksimalt tre og så må byggeriet ikke overstige 12 meter i højden.

- Der vil blive tale om ejerboliger, og de er alle i størrelsen mellem lige under 100 kvadratmeter og knap 130 kvadratmeter, siger Jesper Lind, administrerende direktør i Lind og Risør.

- De vil alle komme til at have mellem tre og fire soveværelser fordelt efter forskellige planløsninger, siger han.

Glade for Greve

Mens Balder Danmark skal sætte spaden i jorden til deres første projekt i Greve Kommune, så har Lind og Risør efterhånden flere projekter under bæltet.

Her har de gennem tiden opført et sted mellem 180 og 190 boliger, og lige nu er de blandt andet i gang med et større projekt i Tune.

- Greve er generelt et populært område, og vi glæder os til at komme i gang med bygeriet omkring Hundige, siger Jesper Lind.

- Det er et fantastisk sted, hvor der er tæt til både indkøb, offentlig transport og stranden, siger han.

Bidrage til trygheden

Det har været en del af Greve Kommunes mål, at det nye boligområde skal være med til at højne trygheden omkring Hundige Station, og de opgave er Lind og Risør klar til at bidrage til.

- Vi prøver generelt at lave åbne bebyggelser, som i sig selv er tryghedsskabende, og så er vi med vores ejerboliger med til at ændre den beboersammensætning, der er i området på nuværende tidspunkt, siger han.

Hverken Greve Kommune, Lind og Risør eller Balder Danmark vil på nuværende tidspunkt løfte sløret for deres skitsetegninger, da noget fortsat kan ændre sig, når arbejdet med lokalplanerne skrider frem.

Marc Genning oplyser, at de efter planen er færdige efter sommerferien i 2021, og for Lind og Risørs vedkommende regner de med at være klar til salg af boliger og byggestart i starten af 2022.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?