
Den 7. november 2019 stjal den 20-årige unge mand seks kartoner cigaretter fra Bilka i Waves. Forud for retssagen ved Retten i Roskilde sagde den unge mand, at han nægtede sig skyldig, men retten mente ikke, at han var uskyldig. Udover den betingede fængelsstraf skal manden betale sagens omkostninger og 2550 kroner i erstatning til Salling Group, der blandt andet ejer Bilka.
Den dømte forklarede i retten, at han arbejdede i Bilka ved siden af sine studier. Under retssagen blev der vist overvågningsbilleder, som viser, at han har båret på en papkasse og forladt Bilka via en kasse og ikke via personaleind- og udgangen. Efterfølgende viste HR-afdelingen på et møde overvågningsbillederne, og han blev efterfølgende bortvist. Forud for retssagen var han tiltalt for at have stjålet 67 kasser cigaretter til en samlet værdi af 28815 kroner, men retten fandt det altså kun bevist, at han stjal seks kartoner.
Den dømte mand er tidligere idømt 30 dages betinget fængsel for at overtræde loven om euforiserende stoffer. For tyveriet af cigaretterne fik han en tillægsstraf på 10 dage, så han i alt har domme, der giver 40 dages betinget fængsel. Den 20-årige slipper for fængsel, hvis han den næste år ikke begår noget strafbart og udfører 60 dages samfundstjeneste.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her