19. juni 2018
Otte kunstnere fra hele verden brugte en måned på at kreere unikke værker til Farum Skulpturpark. Foto: Keiran Bacchus
gallery icon

Se billedserie

Otte kunstnere fra hele verden brugte en måned på at kreere unikke værker til Farum Skulpturpark. Foto: Keiran Bacchus
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Zanne Jahn: Farum Skulpturpark er Mit favoritsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Zanne Jahn: Farum Skulpturpark er Mit favoritsted
Furesø - 08. juni 2018 kl. 14:54
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en skøn park mellem Farum Hovedgade og Farum Sø finder man otte flotte skulpturer. Det er her lederen af Farum Kulturhus, Zanne Jahn, går hen, når sjælden skal finde fred.

- Vi bør være stolte over at have en skulpturpark i den klasse. For otte år siden blev den omtalt på linje med Louisiana og Trapholt i en guide om skulpturparker i Europa. Og vi har lige fået en henvendelse om, at den skal være med i en ny guide om verdens flotteste skulpturparker, fortæller Zanne Jahn.

Det pudsige ved det hele er, at Farums Internationale Skulpturpark reelt lever en tilværelse i glemslens lange skygger. Det er synd og skam, for det er skulpturer af højeste klasse. Tag blot »Skyen« af den israelske kunstner Yaël Artsi eller »Tyrene« at tyrkiske Kemal Tufan og alle de seks andre værker, som er værd at stå og falde i staver over.

Det hele udsprang sig af en rejse til Israel. Her oplevede Zanne Jahn for første gang et såkaldt skulptursymposium, hvor skulptøren lavede skulpturerne på stedet. Vel hjemme i Danmark overtalte hun den tidligere borgmester Peter Brixtofte til at bringe byen på landkortet med en sådant symposium. Brixtofte ville helst have parken ved de nye stadion, men Zanne Jahn fik igen sin vilje. På det tidspunkt var Fredtofteparken ved at blive ændret fra plejehjem til private boliger, og mens det arbejde stod på, generede trafikken i parken ikke nogen. Sådan blev det.

Yaël Artsi blev organisator af eventen. Otte kunstnere blev indbudt og boede på Bregnerød Kro i august måned 1999, mens arbejdet stod på.

- Det voksede og voksede. Jeg fik godt nok sved på panden. 300 tons granit og marmor blev sejlet ind fra Indien, Italien og Norge. Den ene sten var så stor, at Nesa måtte fjerne elledningerne, og flere poppeltræer måtte fældes, før den kunne komme ind i parken. Stenen vejede så meget, at der måtte to kraner til at få den af lastbilen, fortæller Zanne Jahn.

80.000 gæster kiggede forbi og tog de afhuggede sten med sig hjem som souvenirs.

- Åbningen var en fuldstændig fantastisk og unik begivenheden, men så skete der ligesom ikke mere. Parken gik lidt i glemmebogen, lyder det med et suk fra Zanne Jahn.

Midt i skulpturparken finder man en bænk og fire stole hugget ud i granit. På bordet er der et haikudigt. Det er japanske Jun-Ichi Inoues værk »Meditative Place«.

- Det er et meditativt sted som er samlingspunkt for alle otte værker. Det sted skal bare nydes, slutter Zanne Jahn, som har et ønske til kommunen.

- Jeg ser meget gerne, at der bliver gjort mere reklame for den smukke park. For eksempel med skiltning ved motorvejen, så folk kan finde parken.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk