10. juli 2020
Ydungaard placeres på den tidligere Byggelegeplads og på den store græsplæne bag Langhuset.
gallery icon

Se billedserie

Ydungaard placeres på den tidligere Byggelegeplads og på den store græsplæne bag Langhuset.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ydungaard får grønt lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ydungaard får grønt lys
Opdateret 30. maj 2020 kl. 11:00
Furesø - 30. maj 2020 kl. 10:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i 2013 indkaldte Furesø Kommune til informationsmøder om bofællesskaber. Siden er de spiret frem over hele Furesø Kommune. Den 1. september går byggeriet af endnu et seniorbofællesskab i gang. På den tidligere Byggeplads bag Langhuset opføres 36 ældreboliger i Seniorbofællesskabet Ydungaard, som har fået navn efter en tidligere gård i området.

- Opførelse af seniorboliger kræver tålmodighed. Der har været mange spørgsmål i processen, som kræver svar. Det tager alt sammen tid. Samtidig er det godt med god tid, for vi får bedre mulighed for at ryste beboerne mere sammen. Vi har undervejs haft et rigtig godt samarbejde med bygherren VAB og med Furesø Kommune og projektet bliver rigtig godt. Vi glæder os til at få udleveret nøglerne om godt et års tid," siger Jørgen Falck Christensen, formand for Seniorbofællesskabet Ydungaard.

Furesø Byråd godkendte i onsdags det såkaldte Skema B, som reelt giver startskuddet til byggeriet.

- I byrådet har det de sidste mange år været et stort ønske, at vi får flere senioregnede boliger, fordi vi kan se, at vi bliver flere seniorer i Furesø i de kommende år. Om et års tid får endnu en seniorboliggruppe mulighed for at realisere deres bofællesskabsdrømme. Det glæder mig meget, siger Ole Bondo Christensen (S), borgmester i Furesø.

Ydungaard skal bygges i den vestlige ende af den store græsplæne bag Langhuset i Værløse. Det gør byggeriet kompliceret, at grunden ligger på et sted, hvor regnvandet samles, når det regner meget. Derfor opfører Novafos et forsinkelsesbassin under jorden, og byggeriet tager højde for, at regnvandet kan afledes hensigtsmæssigt i forhold til naboerne i området.

Niels Teinhart glæder sig som formand for boligselskabet til at byde de kommende beboere velkommen. Værløse Almennyttige Boligselskab har som bygherre inviteret seniorboligfællesskabets formand og næstformand med i byggeudvalget, hvilket ikke er typisk ved 1. gangsudlejning, men projektet vinder ved det, fortæller han.

- I Værløse Almennyttige Boligselskab lægger vi stor vægt på at inddrage beboerne og andre interesserede. Samarbejdet med seniorboliggruppen er super godt for processen, for der skal løbende tages stilling til mange spørgsmål. Det er med til forlænge processen, men det er også med til at at forbedre byggeriet, når mange bliver hørt. Nu kan gravemaskinerne så endelig gå i gang med at realisere vores fælles projekt, så beboerne efter planen kan flytte ind i de helt nye boliger om et "stort år", siger Niels Teinhart.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?