14. maj 2021
Visionsoplægget peger hen mod et aktivitetsområde med mindre boldbaner, en multibane samt to padeltennisbaner. Skitse: Hareskov IF Fodbold.
gallery icon

Se billedserie

Visionsoplægget peger hen mod et aktivitetsområde med mindre boldbaner, en multibane samt to padeltennisbaner. Skitse: Hareskov IF Fodbold.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vild plan: Hareskov IF er klar med visionsoplæg for grusbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vild plan: Hareskov IF er klar med visionsoplæg for grusbane
Furesø - 14. april 2021 kl. 08:57
Af Mikkel Kjølby

Man skulle tro, at det er løgn, men den lille grusbane ved klubhuset på Birkevang bruges fortsat flittigt af klubbens medlemmer. Om ikke ret længe bliver den dog overflødig, når kunstgræsbanen på Månedalen tages i brug.

Den problematik har bestyrelsen i Hareskov IF Fodbold allerede taget hånd om. Der er udarbejdet et visionsoplæg for grusbanen. Oplægget omtaler opførelsen af en trappe mellem græsbanen og grusbanen til brug for ophold for de unge mennesker. Dernæst to små fodboldbaner, en multibane og længst væk fra klubhuset to baner til padeltennis.

- Der er tale om, at vi gerne vil færdiggøre vores anlæg. Indtil videre er det visioner - eller drømme om man vil. Intet er vedtaget, og vi vil meget gerne høre forslag, som kan gøre projektet endnu bedre, siger Jakob Schou, bestyrelsesmedlem i Hareskov IF Fodbold.

Økonomien i projektet er tættere på at være realiseret, end man umiddelbart skulle tro. Hareskov IF Fodbold modtog for fem år siden en donation på 300.000 kroner fra Nordea Fonden og DBUs fond til etablering af multibaner.

Oprindeligt var det tanken, at lave multibanen i et hjørne af kunstgræsbanen på Månedalen, men det kan ikke lade sig gøre. I stedet er der opnået tilladelse til at bruge pengene til en multibane på grusbanen 100 meter væk.

- Vi vil forsøge at løfte økonomien i det selv, siger Jim Midjord, formand for Hareskov IF Fodbold.

Klubben åbnede i sommers en fitnessafdeling, som har fået indrettet et fitnesslokale i Hareskovhallen. Klubben har lignende tanker omkring etableringen af en underafdeling med base i den hypermoderne sportsgren, padeltennis. Der skyder baner op over det hele for tiden. Hareskovby skal med på bølgen.

- Anlægsprisen af to udendørs padelbaner er omkring 800.000 kroner. Vi arbejder med en model, hvor man kan købe andele i projektet. Penge, som man vil få tilbagebetalt over nogle år. Der er et enormt tryk på padelbaner. Vi forventer, at anlægsprisen tjener sig hjem på to og et halvt år, forklarer Jakob Schou.

Såvel opholdstrappen, multibanen som paddlebanerne er en del i en større vision om, at understøtte andre aktiviteter end fodbold i lokalområdet.

- Klubben har kræfterne til det. Så har vi også forpligtelsen, siger Jim Midjord.

Støjgener skal adresseres
Ganske vist har grusbanen i 70 år været aktivitetsområde med deraf følgende støj, men med anlægget af to padelbaner ind mod naboerne vil der opstå nye støjgener. Den problematik er Hareskov IF Fodbold klar over og stiller sig åben overfor forslag til støjdæmpning.

- VI har fået igangsat en støjundersøgelse, der skal tage sig af støjgenerne i forhold til naboerne. En støjvæg kan regnes ind i projektet. Vi er ganske åbne overfor dette. Der er tale om folks privatliv. Det skal vi respektere og finde fælles løsninger på, siger Jakob Schou.

De to mindre fodboldbaner forventes etableret med plastikgræs med sand i. Der bliver ikke tale om gummi-infill, som det kendes fra større kunstgræsbaner. Desuden er der allerede dræn under den eksisterende grusbane.

- Der er tale om et legeområde. Banerne skal på ingen måde leve op til FIFA-mål. Det er tænkt som en mulighed for at skabe aktivitet i området. Det skal kombineres med en trappe op til græsbanen. Trappen er tænkt som et opholdsområde, forklarer Jakob Schou.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?