16. oktober 2019
Firebanden Egil Hulgaard (tv.), Lene Munch-Petersen, Tine Hessner og Jesper Larsen bakker fortsat op om kunstgræsbanen i Hareskovby. Nu rækker de hånden ud mod DN Furesø for at finde en miljømæssigt bedre løsning.
Firebanden Egil Hulgaard (tv.), Lene Munch-Petersen, Tine Hessner og Jesper Larsen bakker fortsat op om kunstgræsbanen i Hareskovby. Nu rækker de hånden ud mod DN Furesø for at finde en miljømæssigt bedre løsning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil finde løsning sammen med DN

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil finde løsning sammen med DN
Furesø - 05. juli 2019 kl. 08:56
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ganske vist gav Miljø- og Naturklagenævnet Furesø Kommune medhold i klagen om den manglende VVM-undersøgelse af den planlagte kunstgræsbane i Hareskovby. Men!

Afgørelsen nævner klart, at Nævnet ikke tager stilling til problematikken omkring spildevandsafledning, da Furesø Kommune ikke har søgt en udledningstilladelse. Dermed åbnes en dør på klem for endnu en klagesag og endnu en udsættelse af projektet.

Derfor opfordrer det konservative byrådsmedlem Egil Hulgaard til et samarbejde med DN Furesø om at finde en løsning på spildevandsafledningen.

- Selvom Furesø kommune nu har fået medhold i, at der ikke skal laves en VVM-afgørelse, kan vi se ind i endnu en klage fra DN og naboerne omkring en udledningstilladelse og kan forudse en årelang ventetid på at få den afgjort. Jeg vil opfordre til, at vi afsøger om, vi kan finde en løsning sammen med DN, der ikke vælter budgettet, siger Egil Hulgaard.

Den opfordring tager formanden for DN Furesø, Carsten Juel, gerne imod.

- Vores hovedanke er spildevandet, og det har Miljø- og naturklagenævnet ikke taget stilling til, da der ikke er søgt om udledningstilladelse. Hvis vi kan finde en løsning på afledning af vand, så vil vi prøve det, siger Carsten Juel.

Det Radikale Venstres Tine Hessner er med på idéen.

- Vi kan fint gå i dialog med DN. Jeg vil forholde mig til, at den løsning der kræves, forventer jeg opbakning til i byrådet, da alt andet vil være aftalebrud. Den samlede kapacitet af kunstgræsbaner er til gavn for hele kommunens aktive unge som ældre fodboldspillere, lyder det fra Tine Hessner.

Venstres Jesper Larsen vil ikke vente fire-fem år yderligere.

- Vi har i et enigt byråd lovet borgerne i Hareskovby, skolen og de aktive i HiF en kunstgræsbane. Første gang i 2015. Samtidigt er alle enige om, at vi skal passe på vores grundvand. I Venstre mener vi, at vi der findes flere gode tekniske løsninger, hvis vi vil. Men, vi skal ikke vente 4-5 år mere. Det kan vi ikke være bekendt overfor vores borgere, siger Jesper Larsen, som efterlyser en klar melding fra borgmesterpartiet Socialdemokratiet.

Lene Munch-Petersen bakker fortsat op om kunstgræsbanen, men vil også passe godt på miljøet.

- Jeg kan godt bakke op om, at vi går i dialog med DN Furesø. Vi må forvente, at det kan blive nødvendigt med yderligere tiltag for at passe ordentligt på miljøet, siger Lene Munch-Petersen (S).

Siden beslutning om kunstgræsbanen blev taget, er der gået næsten tre år. Derfor vil Lene Munch-Petersen også kigge på nye løsninger.

- Lad os afsøge markedet for kunstgræsbaner. Hvis vi kan finde en bedre miljømæssig løsning end for tre år siden, er det oplagt at tage den gevinst med, siger Lene Munch-Petersen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede