17. november 2019
Furesøs delegation ved prisoverrækkelsen blev mødt med masser af rosende ord fra juryen.
Furesøs delegation ved prisoverrækkelsen blev mødt med masser af rosende ord fra juryen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor ros men ingen pris til Fremtidsværkstedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor ros men ingen pris til Fremtidsværkstedet
Furesø - 06. september 2019 kl. 12:44
Af Redaktionen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med mindre end et år på bagen var Fremtidsværkstedet for Furesøs udskolingsbørn på fornemste vis nomineret til den nyindstiftede innovationspris, Nyt sammen-bedre-prisen, men selvom juryen overdyngede projektet med rosende ord, så gik prisen til Psykiatrien i Region Syddanmark i samarbejde med Odense Kommune med projektet Tilbage til Skole.

Prisen uddeles af Center for Offentlig Innovation og Center for Offentlig Kompetenceudvikling til en offentlig innovation, der rummer en løsning på et komplekst samfundsmæssigt problem, er udviklet sammen med andre aktører, har skabt værdi og har spredningspotentiale.

- Det var et super stærkt felt, og vi kan ikke være kede af at blive slået af nogen, der bringer innovation ind i psykiatrien til gavn for nogle de mest sårbare borgere. Jeg er så glad og stolt over den fornemme anerkendelse, det er bare at være nomineret. Det har vi vores fremsynede og meget kompetente medarbejdere at takke for, siger Udvalgsformand Henrik Poulsen (S) og fortsætter:

- De har taget vores politiske visioner, tygget dem godt og grundigt igennem og skabt et fantastisk koncept, som hele Danmark kan få glæde af. Fremtidsværkstedet er blandt andet sat i verden i forsøget på at løse udfordringen med manglen på erhvervsuddannede. I dag går størstedelen af folkeskoleeleverne videre i gymnasiet og alt for mange fortryder undervejs. Derfor er vores ambition med Fremtidsværkstedet at understøtte børnenes karrierevalg ved at stimulere deres digitale viden og øvelse og skabe en øvebane for de mere praksisnære og håndværksbaserede tilgange til problemløsning.

På Fremtidsværkstedet byder det lokale erhvervs- og foreningsliv ind med konkrete opgaver og udfordringern, som eleverne i 6. og 7. klasse skal være med til at løse. Senest har Hjemmeplejen budt ind med ønsket om, at de unge mennesker tygger på teknologiske løsninger, der kan afhjælpe ensomhed og isolation hos ældre borgere.

- Værkstedsdelen repræsenterer, at vi har noget i hænderne og arbejder på den måde. Fremtidensdelen handler om fremtidens kompetencer - at det, vi arbejder hen imod, er at blive skarpere på: Hvad kan jeg blive, hvad er jeg god til, hvad har jeg lyst til at fortsætte med at lave senere i mit uddannelsesliv? Vi arbejder med fantastiske børn og unge, fortæller Emma Malene Rix Tversted, udviklingskonsulent i Fremtidsværkstedet i Furesø Kommune.

grafik køb billede