13. december 2017
Der er stadig plads til forbedring, mener borgmester Ole Bondo Christensen om problemerne i Farum Midtpunkt. Foto: Kenn Thomsen
Der er stadig plads til forbedring, mener borgmester Ole Bondo Christensen om problemerne i Farum Midtpunkt. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadig behov for ekstra indsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadig behov for ekstra indsats
Furesø - 11. august 2017 kl. 06:18
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et indslag i TV2 Lorry med en beboer i Farum Midtpunkt, der følte sig utryg og chikaneret af en gruppe unge, der bl.a. handler med hash, har fået Furesø Kommunes førstemand til at reagere. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) indrømmer, at der er problemer i Farum Midtpunkt, men holder fast i, at der foregår en koordineret og målrette indsats i området, og at man i en række tilfælde lykkes med initiativerne, men fastslår, at det er uacceptabelt, at der er borgere der, som føler sig utrygge.

Ole Bondos indlæg til avisen kommer dagen efter, at Furesø Kommune har udsendt en pressemeddelelse, der melder ud om en »positiv udvikling« i Farum Midtpunkt. Overskriften lyder »Furesø Kommune har fat i de unge i Furesø Kommune«, og kommer klart som et svar på indslaget i TV2 Lorry.

Borgmesteren skriver i sit indlæg bl.a.:

»Farum Midtpunkt er en landsby i Furesø med 4.000 borgere og ramme for en god hverdag for de fleste. Jeg cykler igennem hver dag på vej til rådhuset. Jeg har boet der, og jeg kender rigtig mange, der har boet der i årtier, og som ikke kan forestille sig at bo andre steder. For 10 år siden var Farum Midtpunkt præget af tomme lejligheder. Det er vendt. Nu er der ventelister. Mange børnefamilier er flyttet ind i de seneste år.

I sammenligning med andre store sociale bebyggelser er problemerne i Farum Midtpunkt til at håndtere. Det betyder ikke, at alt er idyl. Langt fra. Som i andre boligområder er der en forholdsvis lille gruppe unge mænd, der sælger og ryger hash. De unge mænds adfærd skaber utryghed for andre beboere.

Furesø Boligselskab, Blokrådet, Politiet og Furesø Kommune har gennem længere tid arbejdet tæt sammen om den udfordring. Der holdes møder hver 14. dag mellem parterne, og beboerne inviteres også med til beboermøder om, hvad der kan gøres for at øge trygheden. Vi har opsøgende gademedarbejdere, jobtilbud, uddannelsespladser, lommepengeprojekter og fritidsaktiviteter i samarbejde med lokale idrætsorganisationer.

Lykkes vi med indsatsen? I en række tilfælde: Ja! Og jeg er en glad borgmester, når jeg møder nogle af de unge mænd, der tidligere hang ud i blokkene og kan se, at de nu er kommet i gang med en læreplads, et arbejde i et nedrivningsfirma eller et trænerkursus i den lokale bokseklub, for at nævne bare tre helt konkrete eksempler.

Er vi i mål med indsatsen? Bestemt ikke! Der er stadig borgere, der føler sig utrygge i Farum Midtpunkt. Det er uacceptabelt, og derfor har vi en fælles forpligtelse til at gøre en ekstra indsats i et godt samarbejde mellem Boligselskab, Blokråd, beboerne, kommunen og politiet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk