23. juni 2018
Mads Westfall vil til august præsentere sine nye numre ved Furesø Festival i sandet ved Furesøbad. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Mads Westfall vil til august præsentere sine nye numre ved Furesø Festival i sandet ved Furesøbad. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spillemand er klar med nye udspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spillemand er klar med nye udspil
Furesø - 07. juni 2018 kl. 12:52
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Musikelskere kan sikkert genkende The Eagles legendariske tekst fra Hotel California: On a Dark Desert Highway. I Mads Westfalls danske version er den ændret til: En provinsby i Danmark fire grader regn. Det er efterhånden ti år siden, at Mads Westfall droppede en karriere som jurist og leder i diverse ministerier for at give sig selv tid og mulighed for at lege med ordene og leve drømmen om at leve af at være spillemand ud i livet.

- Det har givet plads til eksperimenter og reflektioner. Resultatet er både nørdet og folkeligt på samme tid, forklarer Mads Westfall.

I løbet af de ti år har han udgivet et hav af numre. Han har optrådt minimum to gange om ugen for høj som lav. Ved halvstore koncerter sammen med Halfdanskerne eller ved et lejrbål med en guitar.

- Det er ret interessant, at det kan lade sig gøre. Vi tre i Halfdanskerne lever af det på fuld tid. Man skal ikke være bange for at sætte sig ud i bilen og køre til Jylland og hjem igen samme nat, forklarer Mads Westfall.

I en tid, hvor pladesalget er nærmest ikke eksisterende, har han fundet sin niche.

- Folk vil først og fremmest have nærver. Man skal være tilstede i sin optræden. Det er det, jeg kan. Jeg kan optræde for et publikum med nærvær. Det er en udfordring, at føre det over til plademediet. Det store gennembrud er ikke kommet endnu, og der skal også rigtig meget til i dag, siger Mads Westfall, som ofte får sin musik spillet på P4 og P5.

Fra grå til sort
Mads Westfall er en flittig sangskriver. Han gør det på to måder. Han laver sine egne numre, og så laver han danske versioner af klassiske numre. En af hans bedste sange fik titlen »Grå«. Det var en udforskning af ordets poetiske nuancer. Nu har han udgivet opfølgeren: Sort.

- I 2010 undersøgte jeg farven går rent poetisk. Nu er jeg gået videre med sort, forklarer Mads Westfall.

Men den anden side er også interessant. For år tilbage lavede han Hotel California på dansk. Nu har han lavet en efterfølger med titlen: En tur til Californien.

Nu foregår den i en provinsby i Danmark. Konen i huset vil have en tur til Californien. Mads Westfall har naturligvis lavet den med Hotel California som udgangspunkt men har ændret melodien. Hvis metoden virker bekendt, så er det nok, fordi Shubidua ofte fordanskede amerikanske hits.

- Nogle vil sige, at jeg bare gør som Shubidua, men for mig er det et kunstnerisk projekt. Det er ikke nemt, siger Mads Westfall.

De to singler er kommet på gaden, men mere er på vej.

- De er forløberne for et kommende album. Det bliver et album i to dele. Et alternativt opsamlingsalbum med mine egne sange og efterfølgere til klassiske numre, forklarer spillemanden fra Hareskovby.

Man kan således se frem til nyfortolkninger eller efterfølgere til numre som »My Way«, Yesterday« og hans egen »Verdens lykkeligste mandag.«

Det kan man altsammen høre mere til ved Furesø Festival i slutningen af august måned. Folkene bag festivalen vil have lokale navne og kontaktede Mads Westfall. Det blev til en aftale om at optræde med Mads Westfall & Originalerne.

- Det passede med, at jeg gået i gang med de nye numre og kunne præsentere dem med band til festivalen. Det var de friske på, fortæller Mads Westfall.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk