28. september 2021
Amalie König blev sjællandsk mester i ridebanespringning. Privatfoto.
Amalie König blev sjællandsk mester i ridebanespringning. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søstre strøg til tops ved sjællandsmesterskaberne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søstre strøg til tops ved sjællandsmesterskaberne
Furesø - 29. juli 2021 kl. 07:03
Af Mikkel Kjølby

I skyggen af Jonstrupvang finder man Furesø Rideklub i den store ridehal ved Stald König.

I sidste weekend var der sjællandske mesterskaber i ridebanespringning for Ballerup Rideklub lige på den anden side af skoven, og det blev en stor succes for Furesø Rideklub, som hentede fem medaljer med hjem.

Cecilie König har allerede vist talentet med to guldmedaljer ved sidste års danske mesterskaber. Ved de sjællandske mesterskaber viste hun igen flaget med en guldmedalje i juniorklassen efter et flot ridt på Rihanna. Dertil blev det til en sølvmdalje i pony kategori 1 på Colourful Spartacus.

Storesøster Amalie König holdt sig heller ikke tilbage. Hun hentede guld og bronze i aldersklassen young riders på henholdsvis Jorsinaa og Briska BS.

Glæden var mindst lige så stor, da Alberte Conradsen på Miss Hope snuppede bronzen i juniorklassen.

Stald König blev stiftet af Charlotte König som er uddannet berider. I starten satsede man på uddannelse og træning af konkurrenceheste og ponyer, siden kom rideskolen til. Og sidste år udvidede Stald König med ridefysioterapi og handicapridning for handicappede der ikke »passer« ind under ridefysioterapi.

Klubben er meget bevidste om deres sociale ansvar, og i var 2020 nomineret til Furesø Kommunes CSR pris.

mikkel

Stemmer du til kommunalvalget i år?