20. november 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Skyhøj studenterglæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Skyhøj studenterglæde
Opdateret 01. juli 2014 kl. 06:30
Furesø - 28. juni 2014 kl. 06:00
Af Jimmy Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

124 huer, 124 eksamensbeviser og 124 unge mennesker på vej ud i verden.

Rektor Carsten Gade fra Marie Kruses Skole kunne efter sin translokationstale glæde sig over en vellykket fest.

Han havde indledningsvist budt velkommen til alle i salen - ikke mindst til årets studenter: Flittige og dovne, fokuserede og de flagrende, kloge og mindre kloge, såkaldt talentfulde og alle de almindelige, dem som har fortjent det og til dem, der blot timede indsatsen og ramte formen på det rigtigt tidspunkt, de målrettede og de målsøgende, de smukke og de meget smukke.

- I har givet os meget: I har lavet den nødvendige forstyrrelse. I har holdt os til ilden, udfordret os og modvirket, at vi blev selvfede...Vi har ikke for vane at fremhæve enkelte elever ved denne lejlighed, men i år gør vi en undtagelse: Jon Vöge har som den første MKS-elev opnået et gennemsnit på mere end 12 ... 12,1 for at være helt præcis ..... godt gået, sagde Carsten Gade blandt andet og tilføjede:

- På et punkt skred I dog i bananen og kom til kort: I lærte aldrig at synge i fællesskab til middagssamlingerne. Vi forsøgte både den ene og den anden sang, men lige meget hjalp det. Det lød som en flok kvækkende frøer ved dammen. Vores våde drøm om en syngende flok gymnasieelever tørrede ud og døde efter mange forsøg.

Carsten Gade glædede sig over, at overgangen af studenter fra Marie Kruses Skole til de videregående uddannelser er 93 procent i sammenligning med landsgennemsnittet på 71 procent.

- Og som om det ikke er nok: Ekstra Bladet kunne i denne uge fortælle, at MKS ligger helt i top, hvad angår eleverne karakterer. Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man læser i avisen - og i øvrigt kun stole på statistik, som man selv har manipuleret med, sagde Carsten Gade, der sluttede med ordene:.

- Nyd sommeren, de lyse nætter, festerne, friheden og fremtidsdrømmene. Og husk så lige at passe på hinanden. Vi vil savne jer.

De musikalske indslag slog fire elever for samt Little Kaka. Sidstnævnte brændte godt igennem, og fik klapsalverne til at lyde højt i Farum Arena.

Elevtalen blev holdt af Nikoline Baumann, der fortalte, at det nu blev underligt at skulle sige farvel til en skemalagt hverdag gennem 13-14 år.

- Jeg var ikke i tvivl om, at gymnasiet var noget for mig, men jeg indrømmer, at nogle gange har jeg tænkt: Hvorfor? Det har især været, når dynen var rigtig tung. Men så kom jeg i tanke om det fællesskab, vi har haft, og om hvordan vi altid har løftet i flok. På Marie Kruses Skole har du aldrig været alene, og alle kender alle. Og så har vi jo haft »Ups-listen«, hvor vi efter hver fest har kunnet se, hvem der har hygget sig med hvem, sagde Nikoline Baumann.

Hun huskede også, hvordan den daværende rektor Frank Christensen havde sagt på hendes første skoledag for tre år siden: Det bliver de bedste tre år i jeres liv.

- Og hvor havde han ret. Tak for en perfekt tid, sluttede Nicoline Baumann.

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) lykønskede de nybagte studenter, og han kaldte dem alle for »helte«, der skulle huske at passe på hinanden.

- Om lidt kan I ikke huske et ord af denne tale, men I vil altid kunne huske jeres tid på Marie Kruses Skole, sagde han.

Jon Vöge modtog mange lykønskninger for sit enestående eksamensresultat.

- Opskriften har været at planlægge sin tid meget nøje. Jeg vil dog ikke påstå, at jeg har fortabt mig i skole og lektielæsning, men jeg har holdt fast i, at fodbold, musik og skole skulle fungere i et samspil. Det er nok rigtig, at jeg aldrig har tilladt mig at tage en tre timers lur midt på dagen, fortalte Jon Vöge og tilføjede. - Jeg vil nu tage et sabbatår, hvor jeg skal være vikar på Marie Kruses Skole. Fremtiden kunne godt blive noget med sport eller musik. Det har været tre helt fantastiske år, og Nicoline ramte det spot on, da hun fremhævede fællesskabet. Det har nemlig været helt unikt.

At skolen er unik, viste det faktum, at man have besøg af elever, som kunne fejre 40 års jubilæum, siden de selv dimitterede. Faktisk var de den første årgang, som blev studenter fra Farum - hvor de havde gået på Kruses gymnasium alle tre år.

Se alle elevnavnene på de nybagte studenter på www. sn.dk.

grafik køb billede