17. november 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Resultater med mening: Torsten Fels, 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Resultater med mening: Torsten Fels, 60 år
Furesø - 24. oktober 2019 kl. 10:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsten Fels, adm. direktør i pensionsselskabet PenSam, fylder 60 år den 25. oktober 2019.

Torsten Fels er uddannet cand.polit, og har siden endt uddannelse i 1985 arbejdet i den finansielle sektor, hvor han har gjort karriere som kontorchef i Bankforeningen, vicedirektør i BG Bank, Real Danmark og Danske Bank. Siden blev det til en afstikker til Post Danmark i forbindelse med virksomhedens omstilling og frasalg af aktier.

Siden 2013 har Torsten Fels været en del af direktionen i pensionsselskabet PenSam, der også omfatter en bank og et forsikringsselskab. Og i 2016 overtog han posten som adm. direktør i PenSam for mere end 400.000 kunder og en investeringsformue på mere end 150 mia. kroner.

PenSam er ejet af og arbejder målrettet for FOA-faggrupperne, der bl.a. omfatter landets social- og sundhedsassistenter og pædagogmedhjælpere.

Torsten Fels har siden sin tiltræden i 2013 arbejdet for, at PenSam kan fremstå som FOA-faggruppernes foretrukne pensionsselskab. Omkostningerne er reduceret markant, investeringsafkastet ligger højt, ligesom kundetilfredsheden er steget væsentligt.

Samtidig skal FOA-faggrupperne have en tydelig stemme i pensionsdebatten, så deres særlige udfordringer med f.eks. nedslidning og ufrivilligt deltidsarbejde - og de konsekvenser det har for at kunne spare op til egen alderdom - står klart. Her har Torsten Fels på vegne af PenSam's lavtlønnede medlemmer markeret sig i den politiske debat, eksempelvis da regeringen forhandlede den store pensionsreform i 2017.

I de seneste års talrige skandaler i den finansielle sektor har Torsten Fels også markeret sig tydeligt i debatten og gjort det klart for selskaberne, at de skal drive deres forretning ordentligt og ansvarligt. Det gælder i debatten om multinationale selskabers skattebetalinger - eller manglen på samme, og hvordan samspillet mellem investorer og politikere kan være en løsning på problemet.

I sidste måned gav Torsten Fels indlæg ved klimatopmødet i New York om PenSam's arbejde med ansvarlig omstilling til grønne investeringer, hvor han sammen med pensionsbranchen og statsminister Mette Frederiksen præsenterede planerne for milliard-investeringer i grøn omstilling.

På tværs af Torsten Fels' arbejdsliv står fokus på at skabe resultater med mening - I PenSam er dette gået op i en højere enhed.

Torsten Fels bor i Værløse, er gift og har to voksne børn. Ferien tilbringer han gerne i sommerhuset i Asserbo eller i det sydlige Frankrig.

Der er reception for Torsten Fels den 25. oktober 2019 kl. 15-17 i PenSam.

grafik køb billede