11. maj 2021
Normalt står kunderne som sild i en tønde til Spejdernes Genbrug, men på grund af restriktionerne måtte der kun være et bestemt antal personer per etage. 

Foto: Spejdernes Genbrug.
Normalt står kunderne som sild i en tønde til Spejdernes Genbrug, men på grund af restriktionerne måtte der kun være et bestemt antal personer per etage. Foto: Spejdernes Genbrug.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restriktioner gav masser af plads hos Spejdernes Genbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restriktioner gav masser af plads hos Spejdernes Genbrug
Furesø - 01. maj 2021 kl. 10:08
Af Louise Mørch Vilster

Lørdag den 10. april kunne Spejdernes Genbrug i Farum igen invitere til salgsdag. Det blev dog med coronavagter på hver etage og med et begrænset antal kunder, da de kun måtte lukke 175 personer ind ad gangen. Der var dog ikke lang kø udenfor, da alle fik et nummer og blev lukket ind i hold hver time. De kunne derfor komme tilbage, når det var deres tur.

På grund af de færre kunder var der en langt mere rolig stemning end normalt, fortæller pressetalsmand Søren Ohlsen.

"Der var mange, der syntes, at det var fedt, at der pludselig var meget plads, og de spurgte: Kan det ikke altid være sådan? Der var også mere tid til at stå og sludre med kunderne, så der var en anden stemning," siger han.

Måske flere næste gang

På grund af restriktionerne havde Spejdernes Genbrug udvidet åbningstiden med en time, men da der var færre kunder, blev der naturligvis ikke solgt lige så meget som normalt. På en almindelig lørdag bliver der normalt solgt for omkring 300.000 kroner, som går videre til spejderne og til andre velgørende formål.

Fremover bliver det igen den første lørdag i måneden, som Spejdernes Genbrug holder åbent.

"På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan det ser ud næste gang, men går det rigtig godt med smittetallene, kan vi formentlig lade endnu flere komme ind," siger Søren Ohlsen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?