18. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: RV vælger CO2-neutrale valgplakater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

RV vælger CO2-neutrale valgplakater
Furesø - 29. september 2021 kl. 11:10

FURESØ: Ved hvert valg kommer det på tale. Er det virkelig nødvendigt med alle de valgplakater? Forurener de ikke unødigt meget? Den samtale har Radikale Venstre i Furesø taget mange gange. Og denne gang tænker partiet nyt.

- Vi har i år valgt at anvende 100% fossilfri og bionedbrydelige valgplakater. Tryksværten er svanemærket og dermed uden giftig kemi. Ja, selv limen er certificeret. Hele plakaten er cradle-to-cradle-certificeret, siger Tine Hessner, spidskandidat for Radikale Venstre.

- Vi er meget spændte på, hvordan borgerne tager imod vores grønne initiativ. Selvom valgplakater kan virke unødvendige for borgerne, har de stor værdi for et lille parti. Vi har ikke midler til at købe store annoncer i avisen og på nettet. Der er den klassiske valgplakat en god mulighed for os, for at fortælle om vores kandidater. siger byrådskandidat Ole Kristensen.

"Det har været vigtigt for os at vise, at hvis man mener noget med klimaet og det grønne, så skal man også træde foran, hvor det er muligt. Og selvom de er dyrere i indkøb, så mener vi, at det er en god investering. Så må vi købe lidt færre plakater end først planlagt." fortæller byrådskandidat Anders Medum Groth.

Byrådskandidat Thomas Hesselhøj Hansen supplerer:

- Disse valgplakater er produceret uden plast, trykt på FSC-karton, og dermed baseret 100% på fornybare ressourcer fra træ. Produktionen er foregået helt CO2-neutralt, og plakaten er derfor klimaneutral samt FSC-mærket. Plakaterne kan bortskaffes til genanvendelse som pap.

Rejser du til udlandet i år?