19. januar 2021
REMA 1000 søger om udvidelse i Hareskovby. Det er det lille område mellem butikken og Gl. Hareskovvej, som tænkes inddraget til butiksareal. Foto: Mikkel Kjølby
REMA 1000 søger om udvidelse i Hareskovby. Det er det lille område mellem butikken og Gl. Hareskovvej, som tænkes inddraget til butiksareal. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: REMA 1000 vil udvide i Hareskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

REMA 1000 vil udvide i Hareskov
Furesø - 03. december 2020 kl. 10:06

Af Mikkel Kjølby
Tilbage i 2013 etablerede REMA 1000 en butik på Gl. Hareskovvej 231 i Hareskovby.

Planerne om butikken på Aagardens Rideskoles jord vakte i sin tid voldsom debat i det lille lokalsamfund, som nogle år forinden havde mistet den sidste købmand lige ved lyskrydset Gl. Hareskovvej og Skovmose Allé.

REMA 1000 oplevede dog hurtigt massiv opbakning. Nu er kundeskaren vokset yderligere og i april måned modtog Furesø Kommune en ansøgning om en udvidelse af den 830 kvadratmeter store butik med 150 kvadratmeter i bygningens frontgavl samt en mindre udvidelse af den åbne pallegård ved butikken.

Udvidelsen vil især hente meromsætning fra andre kommuner. Det viser en analyse udarbejdet af COWI. 40 procent vil komme fra Værebroparken, 30 procent fra Bagsværd Bymidte, 20 procent fra Egebjerg og 10 procent fra Værløse Bymidte og Læssevej.

Ansøgningen er på dagsordenen i Udvalget for byudvikling og bolig. Hvis ønsket imødekommes, skal der udarbejdes en ny lokalplan med kommuneplantillæg, som skal i offentlig høring.

Hareskovby Medborgerforening (HMB) bakker op om udvidelsen.

- HMB er positiv overfor de fremlagte planer for en moderat udvidelse af butikkens salgsareal. Foreningen anser, at den moderate udvidelse væsentlig vil forbedre kundeoplevelsen, til gavn for kunderne og Hareskovby, samt at planerne tager de relevante hensyn til omgivelserne, lyder det fra Anders Riiber Høj fra HMB.

Medborgerforeningen har desuden fået et stort ønske opfyldt.

- HMB sætter desuden pris på, at der kan opstilles en PostNord pakkeboks ved kundevognshuset på parkeringspladsen, så folk i Hareskovby ikke længere behøver at køre til nabobyerne for at hente deres pakker, fortæller Anders Riiber Høj.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?