30. marts 2020
Denne skitse danner grundlaget for lørdagens borgerdialog i Krogvadparken. Her vil Furesø Kommune fortælle om tankerne bag cykelparken, som giver de små cyklister mulighed for en tur rundt på en cykelsti den lille bypark. Skitse: Furesø Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Denne skitse danner grundlaget for lørdagens borgerdialog i Krogvadparken. Her vil Furesø Kommune fortælle om tankerne bag cykelparken, som giver de små cyklister mulighed for en tur rundt på en cykelsti den lille bypark. Skitse: Furesø Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plan om cykelpark ved Farum Hovedgade møder kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plan om cykelpark ved Farum Hovedgade møder kritik
Furesø - 27. februar 2020 kl. 07:16
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Renoveringen af Farum Hovedgade nærmer sig stille og roligt sin afslutning. Blandt de sidste projekter er at give det lille åndehul, Krogvadparken, et løft.

- Parken skal være en lille intim bypark, med havepræg, som inviterer indenfor til leg, ophold og samvær. Den overordnede idé er at lave en lille cykelsti rundt i parken, som udfordrer de mindste cyklister, f.eks. med bakker, sving, en lille bro og en cykelvippe. Udfordringerne bliver tilpasset kørsel på cykel, løbecykel og løbehjul, og er rettet mod børn fra ca. 3-7 år, lyder det i ideoplægget fra Furesø Kommune.

- Der arbejdes med terrænet således, at stiens forløb bliver varieret og samtidig danner indre rum. De indre rum skal inviterer til ophold, leg og samvær. Som en del af terrænet skabes der en nord-sydgående rende som tilplantes med blå blomster. Renden skal illuderer den gamle Krogvadrende, som i gammel tid løb igennem området. Ud til Farum Hovedgade etableres et lille opholdsområde, hvor cyklister på farten kan tage en kort pause, fylde drikkedunken og få luft i dækkene, lyder det videre.

Ulla Hess fra Furesø BY & Land er stik imod de planer og henviser til arkitekturplanen for området. Her står der, at Krogvadparken skal have en tydelig sti ud til Hovedgaden. At Krogvadparken skal være indrettet med fokus på den lille pause i hverdagen. At Krogvadparken skal være områdets lille, intime åndehul med havekarakter. At Krogvadparken skal være indrettet med en dam, stier, blomster, bær og frugtbærende buske og træer, stauder, roser o. lign samt at bænke og borde skal placeres i afstand fra Hovedgaden og beboernes private sfære.

- Nu kommer kommunen med et forslag, hvor en asfaltcykelbane til mindre børn skal dominere et af de få grønne åndehuller, vi har tilbage i Hovedgaden. Den skal slynge sig rundt i hele området med små bakker. Og man vil plastre det til med cykelfaciliteter, som vandhane, cykelstativer o. lign., som var det en rasteplads forbindelse med et cykelløb. Tiltag, der vil få området til at ligne en legeplads ved en institution eller Legoland. Hvor er de intentioner, som borgere har ønsket blevet af, lyder det undrende fra Ulla Hess, som fortsætter:

- Hvorfor skal de grønne områder tivoliseres? Netop det med frirum og luft imellem bygninger er et karakteristisk træk ved Hovedgaden og det var baggrunden for ønsket om en lille intim byhave, siger Ulla Hess.

Lørdag den 29. februar klokken 10 til 12 vil Furesø Kommune holde et informationsmøde om planerne for den lille bypark.

Arbejdet med parken forventes afsluttet i juni 2020.