23. oktober 2019
En snæver flaskehals er den eneste vej til og fra perronen. Især i myldretiden giver det problemer og ubehag for pendlerne.	                                                                                      Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

En snæver flaskehals er den eneste vej til og fra perronen. Især i myldretiden giver det problemer og ubehag for pendlerne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pendler: Farlige forhold på station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pendler: Farlige forhold på station
Furesø - 03. oktober 2019 kl. 06:53
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DSB er igang med en tiltrængt ansigtsløftning til Farum Station med nyt tag og flere parkeringspladser, men forholdene for pendlerne under renoveringen beskrives som kaotiske og direkte farlige.

- Der er kun en vej ind til perronen, og det er bag toiletbygningen på det smalleste stykke. Det er en flaskehals, fortæller Annika Lion Kristensen, som frygter for konsekvenserne.

- Ved myldretidstoget klokken 7.42 var det potentielt med livet som indsats for skolebørnene, siger hun.

Flaskehalsen ved toiletbygningen er ikke meget mere end en meter bred. Her mødes passagerne, der er stået af toget, med de passagerer, som er på vej til at stå på toget. De fleste kender panikken over at skulle nå toget og tjekke ind. Der bliver aset og maset for at nå frem.

- Det er direkte farligt, for man kan blive skubbet ned på skinnerne. Jeg forstår ikke, at det er lovligt, siger Annika Lion Kristensen.

For handicappede er situationen endnu mere uoverskuelig.

- Jeg er handicappet og der er kun en handicapplads ved parkeringen. Jeg går med stok og skal gå hele vejen langs busserne og så ind til sporet. Det er noget bøvlet noget at komme med toget, lyder det fra Hans Grønfeldt.

Renoveringen af Farum Station er DSBs projekt. DSB vil renovere det tilbageværende rumgittertag, ændre på perroner samt forbedre cykelparkeringen i bygningen på østsiden af stationen. Taget over busstoppestederne vil blive fjernet og erstattet med buslæskærme.

I næste uge går Furesø Kommune i gang med parkeringspladsen, som skal udvides med godt og vel 35 pladser. Det sker ved at koncentrere busstoppestederne samt fjerne stien langs S-togsperronen.

Trods talrige henvendelser er DSB ikke vendt tilbage med kommentar til de farlige forhold på Farum Station.

En tidligere melding fra DSB indikerer dog, at arbejdet fortsætter året ud.

grafik køb billede