17. november 2019
Flemming Oppfeldts forslag om at oprette byzone mellem Hillerødmotorvejen og Farum Kaserne blev modtaget særdeles positivt af det øvrige byråd.
Flemming Oppfeldts forslag om at oprette byzone mellem Hillerødmotorvejen og Farum Kaserne blev modtaget særdeles positivt af det øvrige byråd.
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix Danmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oppfeldts forslag kan gøre Slangerupvej stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oppfeldts forslag kan gøre Slangerupvej stille
Furesø - 01. november 2019 kl. 06:32
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligere borgmester og folketingsmedlem Flemming Opffeldt har den seneste tid vikarieret for Lars Carpens i Furesø Byråd.

Vikariatet udløb med byrådsmødet onsdag aften, men noget kunne tyde på, at Flemming Oppfeldt får sat sig et markant fodaftryk.

Sommerens vejarbejde på Slangerupvej har sat tankerne i gang hos Flemming Oppfeldt. I en periode blev trafikken til og fra Frederikssund, Slangerup og Lynge ledt udenom Farum, og stilheden bredte sig i området. Derfor stillede han et forslag i forbindelse med byrådsmødet.

- Mange beboere i området syntes, at det var en fantastisk oplevelse at Slangerupvej var fuldstændigt stille i den periode. Det satte tankerne igang, Det var tidligere en omfartsvej udenom byen, men nu er det en gennemfartsvej med beboede områder på begge sider af vejen, forklarer Flemming Oppfeldt,

Flemming Oppfeldt foreslår helt konkret, at Furesø Kommune opsætter et byzoneskilt på landevej 207 ved tilkørslen til Hillerød Motorvejen og et tilsvarende byzoneskilt ved lyskrydset ved Farum Kaserne. Det vil indebære en hastighedsnedsættelse fra 80/70 km/t. til 50 km/t. på strækningen gennem Farum og derved tilskynde bilisterne til at benytte Nymøllevej, som ikke passerer igennem beboede områder.

Forslaget nåede ikke til afstemning. Højst usædvanligt meddelte borgmester Ole Bondo Christensen (S), at man så positivt på forslaget, og sendte det til behandling i udvalget for trafikstøj og udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.

- Alle var positive overfor det. Der blev nikket hele vejen rundt, siger Flemming Oppfeldt, som tror på, at forslaget bliver til virkelighed. - Jeg tror, det får gang på jorden, fordi vi beskæftiger os med byzone. Det er tungt argument. Nu håber jeg, at nogle kloge mennesker vil arbejde videre med tanken, fortæller Flemming Oppfeldt, som peger på flere fordele.

- Det primære for Venstre er at få støjniveauet ned og øget trafiksikkerheden. Støjniveauet vil blive mindre ved en hastighedsnedsættelse. Der er to farlige lyskryds på strækningen, og ved at sætte byzoneskilte op på den anden siden af lyskrydsene Frederiksborgvej/Slangerupvej og Kasernekrydset øger vi trafiksikkerheden markant, siger Flemming Oppfeldt.

grafik køb billede