25. november 2020
LEV Furesø er klar med en ny netværksgruppe for forældre til børn og unge med udviklingshandicap. Pressefoto
LEV Furesø er klar med en ny netværksgruppe for forældre til børn og unge med udviklingshandicap. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny hjælp til lokale forældre er stor succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny hjælp til lokale forældre er stor succes

Nye netværksgrupper for forældre til børn med udviklingshandicap er en succes

Furesø - 22. november 2020 kl. 09:08

Det væltede ind med tilmeldinger, da foreningen LEV Furesø i foråret annoncerede, at de ville starte en lokal netværksgruppe for forældre til børn og unge med udviklingshandicap.

"Vi var helt overvældede. Men det viser bare, hvor stort behovet er," fortæller pårørendementor Dorthe Stieper, der sammen med Karin Andersen fra LEV Furesø er tovholder på netværksgruppen.

Faktisk var der basis for flere grupper. Men det satte corona en kæp i hjulet for. Et enkelt gruppeforløb så dog dagens lys og afsluttes her i december. I det nye år satser foreningen på at starte mindst en ny gruppe.

"Vores erfaringer er, at det at møde andre ligestillede er noget af det mest givende. Her er ingen forbudte tanker. Man behøver ikke forklare en masse. Man kan få luft for sine frustrationer, vendt sine problemstillinger og få gode råd. Men vigtigst af alt: Man føler sig ikke længere alene," siger Karin Andersen, der selv er mor til en dreng med udviklingshandicap.

Udover de levede erfaringer, er Karin Andersen blandt andet uddannet stresscoach og kognitiv mentor. Dorthe er uddannet i 'peer'-støtte og som mentor i tilværelsespsykologi og arbejder til daglig som pårørendementor for forældre til børn med særlige behov. Begge har de erfaringer med at køre netværksgrupper for pårørende.

Store svære emner

Undervejs i gruppeforløbet vil emner som stress og åndehuller, familieliv, søskende og parforhold, de knuste forestillinger, sorg og tab blive berørt.

Den nye gruppe vil mødes den tredje mandag i hver måned frem til sommer. Første gang bliver mandag 18. januar kl. 19 til 21. Det er gratis at deltage i netværksgruppen, men det kræver tilmelding senest 3. januar 2021 til Karin Andersen på telefon 4089 7137 eller k-andersen@outlook.dk.Jk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?